Åh nej, min hund er blevet bidt af en hugorm – hvad gør jeg nu? 😧 En tur på stranden kan ende med noget af en forskrækkelse, hvis hunden har haft snuden lidt for langt fremme, og er blevet bidt af en hugorm 🐍 Hugormene er aktive fra forår til efterår, og tegn på et hugormebid kan være 2 punktformige huller efter tænderne, samt rødme, hævelse og smerte i området. Hunden bør holdes i ro og tilses af dyrlæge hurtigst muligt efter hugormebid, da det kan medføre store smerter og i værste fald bl.a. påvirkning af hjerterytme og blodtryk. Kontakt os på telefon 98 83 10 10, hvis uheldet er ude 🐶🐍
I takt med temperaturerne stiger her i foråret, begynder flåterne igen at blive aktive, og de første er begyndt at sætte sig på vores firbenede venner 🐶😺 Der findes forskellige typer af flåter i Danmark, som kan overføre en række smitsomme sygdomme til både vores kæledyr og os selv, hvis de får lov at sætte sig fast og suge blod. Flåterne findes især ved høj plantebevoksning og i skoven, men den findes også i almindelige haver. Det kan derfor være en god idé at behandle din hund eller kat forebyggende mod flåter for at undgå de ubudne gæster. Kontakt gerne dyrehospitalet for vejledning i dette 🙂
Kiropraktik på Brønderslev Dyrehospital 🐶 Vidste du, at vi har indgået et samarbejde med dyrlæge og veterinær kiropraktor Maria Henriksen? Hun kan træffes på dyrehospitalet til kiropraktiske behandlinger 1 gang månedligt, hvor hun hjælper alt fra ældre hunde, jagthunde, hunde med sportsskader, hunde og katte med problemer i bevægeapparatet, og meget mere. Her på billedet får hun hjælp af vores veterinærsygeplejerske Katherina, som er uddannet hundemassør og snart begynder på fagveterinærsygeplejerske-uddannelsen i rehabilitering. Kontakt dyrehospitalet, hvis I ønsker mere information omkring kiropraktisk behandling og evt. ønsker at booke en tid til dette 🙂
Nu går vi påsken i møde, hvor der forhåbentligt bliver nogle gode forårsdage med hjemlig hygge. I påsken skal vi dog være ekstra opmærksomme på forgiftninger hos vores kæledyr. Vi ser desværre en del hunde og katte med bl.a. chokoladeforgiftning efter indtag af påskeæg, samt katte med forgiftningssymptomer i mavetarmkanalen og nervesystemet pga. påskeliljer. Kontakt os hvis du mistænker din hund eller kat har fået fat i noget, den ikke kan tåle 🐶😸
Killingesæson lige på trapperne Nu går killingesæsonen snart i gang, hvilket betyder, at der kommer til at være mange uønskede killinger, som der ikke findes noget hjem til. Intakte hunkatte kommer i løbetid cirka hver 3. uge, og en hunkat kan derfor nå at få flere kuld i løbet af en sæson. Vi anbefaler derfor sterilisation af hunkatte, hvis man ikke planlægger at skulle have killinger. P-piller til kat anbefales ikke, da det giver øget risiko for bl.a. mælkekirtelkræft og livmoderbetændelse. Ring gerne til dyrehospitalet for at bestille tid til neutralisation, hvor vi samtidig kan ID-mærke katten 😺
Av av min pote 😓 Labradoren Bob måtte for nyligt forbi dyrehospitalet, da han var voldsomt halt på sin ene forpote. Bobs ejer havde set, at Bob havde trådt en torn op i poten, men Bob havde for ondt til de selv kunne fjerne den. Bob måtte derfor sederes, hvorefter vi kunne hive tornen ud af poten - men den sad godt nok fast! Bob var kort tid efter normalt gående igen, og er helt som han plejer 🐶
🐶 Vi har for nyligt haft Malinoisen Burner inde på hospitalet for at få taget HD (hofteledsdysplasi), AD (albuedysplasi) og OCD (osteochondritis dissecans)-røntgenbilleder, som tester for arveligt betingede ledsygdomme i hhv. hofter, albuer og skulderled. ☢️ Røntgenbillederne tages for at sikre en sund avl og dermed videreførelse af gode gener for at nedsætte risikoen for ledproblemer. Sygdommene er alle multifaktorielle, hvilket vil sige, at udviklingen af dem er afhængig af både arv og miljø. Når billederne er taget hos os, bliver disse sendt til bedømmelse hos billeddiagnostisk afdeling på Universitetshospitalet for Familiedyr, da de har personale, som er specifikt uddannet i at vurdere og score disse billeder, så der fås en ensartet bedømmelse. Tak for lån af hurtigløberen Burner 🐶❤️
Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og inden vi har set os om er nytåret også over os 🎉 Nogle hunde og katte bliver utrygge og nogle decideret bange, når der fyres af op til og til nytåret. Husk det er ved at være sidste chance for at købe beroligende kosttilskud og medicin til nytåret. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at vi ser dyret på klinikken inden udlevering af medicinerne, så ring gerne til os, så vi kan vejlede jer og vurdere, om det er nødvendigt med et besøg hos os. Vi holder lukket 23.-26. december, men er tilbage mellem jul og nytår, dvs. d. 27.-29. december fra kl. 8-17. Med ønsket om en glædelig jul og et roligt nytår til alle to- og firbenede 😺🐶 På billedet ønsker VSP Katherina's hunde Burner, Gaby og Boss glædelig jul 🎄hjemmefra stuen
❗SE HER! Vi søger rengøringshjælp – er det noget for dig? eller en du kender ⁉️ Brønderslev Dyrehospital søger rengøringshjælp på hverdage, minimum 2 dage om ugen. Arbejdstiden er fleksibel, men rengøringen skal foregå efter kl. 15 om eftermiddagen og inden kl. 8 næste morgen. Du skal være mødestabil, og det er en fordel, hvis du har erfaring med rengøring. Du skal være fyldt 18 år. Det er vigtigt, at du er omhyggelig med dit arbejde. Arbejdsopgaverne er skiftende: Udover almindelig rengøring, gulvvask og affaldshåndtering kan der være rengøring af operationsinstrumenter samt opfyldning af varer og andet forefaldende arbejde. Vi sætter dig grundigt ind i opgaverne og tilbyder også deltagelse i dagskursus i rengøring og hospitalshygiejne. Vi glæder os til at høre fra dig! 😁 Ansøgninger modtages på kontakt.broenderslev@vetgruppen.dk
Bekæmp spil ❗️ Vi vil så gerne at foder og butiksvarer ikke går til spilde pga. kort dato. Vi har valgt at give gode rabatter på varer med kort dato - kig ind og se om der er noget som du mangler. Lige nu er der bl.a. både dåsefoder, shampoo, sårrens og tyggestænger. Psssst - mangler du en julegave til din hund har vi også en fin lille gavepose til 49,95 kr. 🎄
Skal du se med, når DYRLÆGENS BORD sender et nyt og spændende afsnit? Denne gang omkring maveproblemer hos hund🐩🐾 Dyrlæge Louise Pihler vil komme med gode råd til hvordan du bedst muligt, hjælper din hund igennem en periode med dårlig mave. Dato: tirsdag d. 5. December📆 Tidspunkt: 19.00 - 19.30⏰ Hvordan: online via din pc eller tablet💻 https://vimeo.com/webinars/events/0164669c-9740-44a4-a719-c8d98ee609bf Husk at chatten er åben i 30 minutter efter udsendelsen, hvor du kan stille spørgsmål til dyrlægen 🤓 God fornøjelse!
Dårlig ånde? 😜 Tandbehandlinger er en meget stor del af vores hverdag på hospitalet. Man siger at 70% af hunde og katte har brug for tandbehandling - det er derfor en underdiagnosticeret kilde til smerter, betændelse og inflammation. Dårlige tænder eller mundhulesygdom kan skabe mange sundhedsmæssige problemer for din hund eller kat. Der er altid nye teknikker, ny viden og nye måder at vi kan optimere vores arbejde. Vi har derfor haft dyrlægerne Agnethe og Christine, samt Fag. VSP i tandbehandling Gry på kursus i tandbehandling og arbejdsgange i tandrummet. Har du kigget din hund eller kat i munden for nyligt? Er du i tvivl om hvad du ser? Har dit kæledyr dårlig ånde? er det kun vådkost der dur? ring gerne på 98831010 og book en gratis tandkontrol hos en sygeplejerske i uge 49 og 50! 🤓 #vetgruppen #eickemeyer
Så nærmer jul og nytår sig med hastige poter 💥🐾 Er din hund ekstra nervøs eller utryg i julen eller til nytår? Så er det nu du skal begynde med forebyggende tiltag, f.eks.: - Lydtræning: Der findes bl.a. en masse gode videoer på Youtube med nytårslyde, som skal afspille i lavt lydvolumen til en start og kan derefter øges efterhånden som hunden bliver tryg ved lydene. - Skab et roligt og trygt rum for hunden, så den kan trække sig væk fra julestress, travlhed og høje lyde i forbindelse med nytåret. - Overvej at opstarte angstdæmpende kosttilskud allerede nu for at få en rolig december måned. Hos nogle kæledyr er disse tiltag dog ikke tilstrækkeligt, og de kan have behov for angstdæmpende medicin. Kontakt klinikken for vejledning omkring dette på tlf. 98 83 10 10. Vi står klar til at hjælpe dig og dit kæledyr gennem en god jul og godt nytår 🎄💥
Skal du se med, når DYRLÆGENS BORD sender et nyt og spændende afsnit? Denne gang omkring maveproblemer hos hund🐩🐾 Dyrlæge Louise Pihler vil komme med gode råd til hvordan du bedst muligt, hjælper din hund igennem en periode med dårlig mave. Dato: tirsdag d. 5. December📆 Tidspunkt: 19.00 - 19.30⏰ Hvordan: online via din pc eller tablet💻 Husk at chatten er åben i 30 minutter efter udsendelsen, hvor du kan stille spørgsmål til dyrlægen👩🏼⚕️🧑🏽⚕️ Det er gratis at se med, og har du endnu ikke hentet din Hill's Advantage app, kan du med fordel gøre det allerede nu. Med app'en får du 75 kr. i velkomstrabat, når du køber Hill's foder hos din dyrlæge. Hent din app her: https://loyaltyapp.store/hillsadvantagedk/da (Obs: app’en kan ikke hentes direkte i app store/google play) Vi glæder os til at se dig!🐶