3 leverer besøgstal: Så mange besøgte Royal Run

Foto: Matthew James Harrison/Royal Run.
dato

Royal Run er netop løbet af stablen, og i den forbindelse har det populære motionsevent bestilt en analyse fra Teleselskabet 3 af, hvor mange besøgende der deltog ved de fem Royal Run-løb.

3 har ved hjælp af anonymiserede mobilitetsdata trukket fra deres landsdækkende 5G-netværk lavet et estimat af, hvor mange, der besøgte dette års Royal Run, som blev holdt mandag 2. pinsedag i fem danske byer over hele landet. 

“Det er notorisk svært at vurdere, hvor mange mennesker, der deltager til offentlige arrangementer, hvor der ikke kræves billet. Men hos 3 har vi udviklet et værktøj, hvor vi via vores telenetværk kan trække anonymiserede og aggregerede data, der viser, hvor mange mennesker, der befinder sig i et bestemt område på et bestemt tidspunkt. Derfor kan vi levere indsigter som f.eks. besøgstal til Royal Run, ” siger Jeppe Waidtsløw, Head of Business Development hos 3. 

For de fem løbsområder fordelt i Aarhus, Brønderslev, Fredericia, København/Frederiksberg og Kalundborg, var der i deres mest besøgte time samlet stigning på 58,2% i forhold til, hvad 3 registrerede i eventområderne de samme timer 2. påskedag som også var en mandag og en helligdag.


“Vi har heldigvis altid set en stor opbakning til Royal Run i vores værtsbyer, men det er jo rigtig fint, at vi med tal også kan påvise og måle, hvor mange der faktisk kom og tog del i motionsfesten, også selvom de måske ikke selv skulle deltage. Den opbakning er vi naturligvis rigtig glade og stolte over,” siger administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe, Morten Mølholm Hansen.  

Sådan trækkes tallene: 

  • Daglig registreres og anonymiseres mere end 600.000.000 mobilsignaler til 3's netværk i Danmark. 
  • De anonymiserede og aggregerede mobilsignaler omsættes til mobilitetsbevægelser ved hjælp af en data science-baseret beregningsmodel, som 3 har udviklet (PinPoint). 
  • Vores analyser gøres repræsentative for hele Danmark og leveret i dashboards og rapporter. 

Du kan læse mere om 3Insights her. 

Kilde: 3 Danmark

Seneste på facebook