57-årig kvinde savnes

Profilbillede
dato

Nordjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp, til at finde den 57-årige Majbritt, som sidst er set i går, tirsdag den 16. maj, ved Løvbjerg i Brønderslev. Nordjyllands Politi kan konstatere, at hendes telefon sidst har været aktiv i går kl. 19:15, i området omkring Sæby.

Majbritt beskrives som:
- 57 år
- 164 høj
- Alm. af bygning
- Lyst, skulderlangt hår
- Iført en knælang grøn jakke eller en sort kort jakke.

Hun er formentlig kørt i en mindre grå personbil, af mærket Fiat Panda, reg. nr. CV 22 815. 

Politikommissær Michael Karstenskov, der leder politiets efterforskning, udtaler:

”Vi vil gerne i kontakt med vidner, som kan have set Majbritt, eller den grå Fiat Panda, som vi antager hun er kørt i. Særligt beder vi offentligheden være opmærksomme i området omkring Sæby, men samtidig med er det vigtigt at understrege, at Majbritt lige så vel kan befinde sig i et helt andet område.
På nuværende tidspunkt mangler vi en ”milepæl” i eftersøgningen, hvorfor vi har brug offentlighedens hjælp til at finde Majbritt – eller komme med oplysninger i sagen. Jeg vil gerne understrege, at man ikke skal tøve med at ringe. Hellere en henvendelse for meget, end en for lidt.”

Michael Karstenskov fortsætter:
”Vi er i løbende dialog med de pårørende, som også appellerer til offentligheden om hjælp – de er meget bekymrede for Majbritt.”

Hvis du har set eller ser Majbritt – eller i øvrigt har oplysninger om, hvor hun måtte have taget ophold – så kontakt straks politiet på telefon 114. 

 

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook