Åben skov for nye frivillige i Foreningen Jordforbindelsen

Grønt håndværk
dato

Vær med i nye fællesskaber for voksne. Vil du være frivillig i Foreningen Jordforbindelsen?
Så har du nu muligheden for at komme til Åben skov i både Hjørring og Aalborg kommuner allerede 1. og 8. marts.
Og du er hjertelig velkommen uanset din bopælskommune. Der er nemlig efterspørgsel fra det meste af Nordjylland.

Til Åben skov kommer du i løbet af 4 timer til at møde frivillige fra de forskellige tilbud.
Det vil sige, at du blandt andet kan høre mere om:
– Pedellerne
– K-Klubben
– Nørdetid
– Mændsyssel – Mænds Mødesteder Vendsyssel
– Rodfæste – Nærvær i naturen for kvinder i Vendsyssel
– Vildmandskursus – Naturterapi for mænd i Vendsyssel

HVORFOR BLIVE FRIVILLIG?

Flere af vores frivillige har fortalt lidt om baggrunden for at de har valgt at blive frivillige ved Foreningen Jordforbindelsen.
Du kan læse fortællingerne her.

“Vores frivillige gør en kæmpe forskel for vores deltagere. Det ses også på den store interesse og opbakning vi oplever”, fortæller Frivilligkoordinator Ole Fjelking.
Det gælder Social- og Boligstyrelsen med denne artikel.
Derudover har Trygfonden udgivet denne artikel, efter et besøg ved mændene fra Mændsyssel.
Og så er der Akademiet for Social Innovation, der omtaler os som et eksempel i deres store udgivelse “Det velfærdssamfund, vi gerne vil give videre
Udover omtale har foreningen også opnået en række anerkendelser Innovationsprisen 2025 i AalborgFinaleplads om Autismeprisen 2025Samfundsprisen 2023Finaleplads om Landdistriktsprisen 2021 og HAS-Prisen 2020.
“Det fortæller meget om hvor langt vi er nået siden begyndelsen i 2018. I tillæg til disse anerkendelser så har vi jævnligt forespørgsler på faglige temadage, teambuilding, foredrag og workshops. Det er alt fra andre civilsamfundsorganisationer, PPR, UCN, SOSU-Nord og forskellige afdelinger ved kommuner rundt omkring i landet. Så paletten med opgaver er meget bred og det giver mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige ting”, afslutter Ole Fjelking.

MERE INFORMATION OG TILMELDING

Tilmelding skal ske via NemTilmeld på:
https://jordforbindelsen.nemtilmeld.dk

Åben skov – For nye frivillige – Spejderskoven Fjelsted 1/3-26
Aktiviteterne i Spejderskoven foregår med udgangspunkt i bålhytten og omgivelserne ved Det Danske Spejderkorps Sindal.
Åben skov – For nye frivillige – Hammer Bakker Sulsted 8/3-26
Aktiviteterne i Hammer Bakker foregår med udgangspunkt i spejderhytten og omgivelserne ved KFUM-Spejderne i Sulsted.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål til de forskellige muligheder kan du kontakte Ole Fjelking. Udover at være næstformand er Ole også frivilligkoordinator. Ole kan kontaktes på ole@foreningenjordforbindelsen.dk

På grund af den meget store efterspørgsel på vores forskellige aktiviteter har vi brug for flere frivillige til store dele af Nordjylland.
Pt er der størst behov i Aalborg, men bor du et andet sted i Vendsyssel hører vi meget gerne fra dig.
Der er behov for frivillige til såvel de naturbaserede fællesskaber og de forskellige tilbud indenfor neurodiversitet.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur, bushcraft og håndværk til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedInFacebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Kilde: Foreningen Jordforbindelsen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.