AOF´s Sprogskole besøgte Brønderslev Kirke i efterårsferien

dato

Brønderslev Kirke fik livlig aktivitet, da omkring 50 elever fra AOF´s Sprogskole besøgte kirken mandag formiddag i deres efterårsferie. Eleverne blev budt velkommen af kirke- og kulturmedarbejder Lone Gjerlev, som både introducerede dem til kirken og indledte besøget med fællessang.

Efter at have sunget "I østen stiger solen op", fik gruppen en historisk rundvisning af kirketjener Vibeke, der førte dem op i kirketårnet. Her kunne de nyde den betagende udsigt og lære om tårnets historie.

Besøget blev rundet af i Sognegården med en hyggelig stund over kaffe, te eller kakao og småkager. Lone Gjerlev benyttede lejligheden til at takke gæsterne for deres besøg og inviterede dem til at deltage i kirkens øvrige aktiviteter.

Mest læste artikler