BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores kollega i ungeteamet går på barsel. Vi mangler dig som systematisk kan møde de unge med forventninger og høj tilgængelighed for at sikre korrekt myndighedsudøvelse, hvor målet er job og uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du tør lave løsninger med de unge og bruge lovens muligheder. Du har gerne erfaring med beskæftigelseslovens område, men vigtigst er, at du tror på en plads på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet også til unge med mange udfordringer.
Stillingen er et vikariat 37 timer om ugen fra d. 15. maj 2024 eller snarest derefter.
Om stillingen/arbejdspladsen
UngeCenter Brønderslev er en tværfaglig enhed, der er målrettet alle 15-29 årige i kommunen. Ungecenteret skal bl.a. sikre, at de unge får en sammenhængende indsats, som er helhedsorienteret og målrettet job og uddannelse i det tempo, som er det rette for den unge.
Vi er ca. 50 medarbejdere inden for beskæftigelse og uddannelsesvejledning, misbrug, ungefamilieområdet og dele af servicelovens bestemmelser for handicap og psykiatri.
I UngeCenter Brønderslev har vi en vifte af kommunale og eksterne leverandører, som vi samarbejder tæt med. Den ugentlige tværfaglige sags-konference er et omdrejningspunkt for vores tilgang og udvikling af faglighed.
I ungeteamet arbejder 3 rådgivere med unge tættere på arbejdsmarkedet; åbenlyse og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate. Herudover er en primær funktion at varetage ugentlig visitation, hvor du vil samtale med unge også længere fra arbejdsmarkedet.
Vi arbejder målrettet med brug af aktivering og henvisning til uddannelse. Din primære opgaver vil være visitation og sagsbehandling af en sagsstamme.
Vi bruger Momentum som fagsystem.
Som rådgiver vil du have ansvaret for:
Råd og vejledningssamtaler, hvor du skal vurdere behov og træffe afgørelser
Visitation til uddannelseshjælp og kontanthjælp
Systematiske opfølgninger
Løbende samarbejde med de unge og deres netværk
Ud fra dine kompetencer og interesseområder kan vi tilbyde forskellige opgaver til dig.
Vi forventer du har
Faglige kompetencer:
Uddannet socialrådgiver eller tilsvarende
Myndighedserfaring – gerne indenfor beskæftigelsesområdet
Systematik og gode kommunikative færdigheder
God forståelse for hvordan faglighed og økonomi går hånd i hånd
Personlige kompetencer:
Evne til at reflektere over egen rolle og indgå positivt i det tværfaglige samarbejde
Lyst og vilje til at præge fortsat udvikling af et Ungecenter med mange muligheder
Have mod og lyst til at gå tæt sammen med de unge i et vedholdende samarbejde, også når det er svært
Vi tilbyder:
Mentor og supervision
Et engageret hus med et godt arbejdsmiljø
Høj grad af egen kompetence og indflydelse på egen hverdag
Tilgængelig og anerkendende ledelse, der prioriterer trivsel og udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier:
Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev
Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev
Kommune
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Kornumgårdsvej, 16, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021713