BI/TSI var søndag draget til Kunstgræsbanen Aalborg Freja for at stjæle point. Efter en hård fight kunne BI/TSI rejse hjem med en 0-5-sejr og de tre point.
Efter kampen fangede VORES Brønderslev BI/TSIs træner Andreas Larsen, til en reaktion på kampens forløb.
Vi fik vist en masse godt spil, scorer 5 flotte mål og holder nullet. Vi starter rigtig godt, vinder vores nærkampe og sætter os på spillet. Første halvleg har det flotteste spil, men vi får "kun" scoret en enkelt gang.
2. halvleg er lidt mere rodet. Vi har kørt et godt kæmpende Aalborg Freja trætte, hvilket gør de trækker sig længere tilbage. Der bliver mindre plads at spille på, men pigerne holder sig stadig til "Game planen" og scorer 4 gode mål.
Træner Larsen fremhæver, hvorfor de vinder kampen over Aalborg Freja.
Vores småspil flød rigtig godt, og vi skaber mange chancer. Det nye midterforsvar, med Frederikke og Sofie, har ikke trænet sammen i mange timer, og det er kun 2. kamp i den konstellation, men de får løst de fleste problemer rigtig fint. Vores standardsituationer, var tæt på perfekte. Boldene lå godt, og vi fik afslutninger på dem alle. Blandt andet et flot hovedstødsmål af Freja.
Andreas var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr.
Alle spiller en rigtig fin kamp, men hvis der var nogle skulle fremhæves, skulle det nok være Cecilie Haugaard (CK). Med sin utrolige energi og ihærdighed, er hun en evig trussel mod Aalborg Frejas forsvar. Hun scorer også to mål og laver en assist til sin angrebsmakker, Anne-Katrine (AK47).
På søndag den 13. marts møder BI/TSI modstand af IF Lyseng. Kampen fløjtes i gang klokken 14:45 på Lyseng Kunstgræs.
Kampens resultat:
0-5
til
BI/TSI
Række: U18 Piger Liga 1 - Vinterturnering
8' | 0-1 | Freja Olsson (Assist Frederikke Nørgaard) |
51' | 0-2 | Freja Olsson (Assist Isabell Hanna) |
52' | 0-3 | Anne-Katrine Holt Larsen (Assist Cecilie Haugaard) |
56' | 0-4 | Cecilie Haugaard |
69' | 0-5 | Cecilie Haugaard (Assist Line Bering) |