Bliv kontorchef i Star Vestdanmark og led et team med fokus på klagebehandling og lufthavnstilsyn

dato

Er du en motiverende og visionær leder? Og brænder du for at skabe resultater i samarbejde med andre? Har du kompetencerne til at sikre professionel og hurtig sagsbehandling? Så er du måske vores nye kontorchef i Star Vestdanmark.

Få ansvar for ledelse og drift STAR Vestdanmark behandler klager på dagpengeområdet og administrerer statens indtægter og udgifter på området. Kontoret udsteder også dokumentation til EØS-borgere og fører lufthavnstilsyn.

Du får ansvar for ca. 35 medarbejdere og en teamchef, som du deler personaleansvaret med. Du bliver en del af et samlet ledelseshold i STAR Vestdanmark og på tværs af hele styrelsen, og du vil løbende være i dialog med direktion, chefer og medarbejdere i hele STAR. Du refererer til den ene af vores to vicedirektører.

Vi forventer af dig:

  • At du er en anerkendende og motiverende leder, der skaber udvikling og resultater.
  • At du trives i en organisation, hvor forandringer er et vilkår.
  • At du har analytisk sans og stærke kommunikative evner.
  • At du har erfaring med driftsstyring og produktionsmål.
  • At du har lyst til at indgå i en samlet chefgruppe på tværs af landet.
Din vigtigste opgave er at sikre, at vi træffer korrekte afgørelser i klagesager, og at sagsbehandlingstiderne lever op til målsætningerne samt understøtte, at lufthavnstilsynet fungerer effektivt. Du er også faglig sparringspartner for dine medarbejdere og sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen. Du omsætter overordnede strategiske mål til konkrete indsatser og resultater.

STAR har fire ambitioner, der viser vejen for vores organisation og for måden, vi løser opgaver på, og du kan se dig selv i de ambitioner:

  • STAR hjælper på beskæftigelsesområdet.
  • STAR er en ansvarlig styrelse.
  • STAR er på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet.
  • STAR er en arbejdsplads med stor arbejdsglæde.
Bliv vores nye chefkollega Vi forestiller os, at du har en relevant lang videregående uddannelse, at du har erfaring med ledelse og kan bevare overblikket og træffe solide beslutninger i komplekse sager. Du har erfaring med sagsbehandling og styring, og du har fokus på at anerkende, udvikle og motivere dine medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. august 2026 eller snarest muligt.

Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Dit daglige arbejdssted er STAR Vestdanmark, Bredgade 60, 9700 Brønderslev.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte vicedirektør Morten Fønsskov Greising på tlf. 20 90 68 30.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Bodil Neergaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 72 20 51 71.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal ikke sende en motiveret ansøgning.

Send dit motiverede CV og eksamenspapirer senest mandag den 25. maj 2026.

Vi forventer at holde den første runde samtaler den 3. juni. Der vil indgå test i forløbet.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

STAR Vestdanmark - Brønderslev, Bredgade, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/764ce85f-f3e2-4396-b631-99fa51a18815

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet