Bliv morderligt underholdt med krimibogcafé på Brønderslev Bibliotek

Foto: Brønderslev Bibliotek. Tidligere bibliotekar og nuværende krimiblogger, Per Drustrup Larsen,
Profilbillede
dato

Torsdag d. 3. november kl. 16 gæster tidligere bibliotekar og nuværende krimiblogger, Per Drustrup Larsen, Brønderslev bibliotek, hvor han giver en kriminelt god gennemgang af de bedste nyere krimier og andre grumt spændende bøger om mord og andre forbrydelser. 

Med mange anmeldelser af bl.a. krimier bag sig og med sin forbindelser til forlag og forfattere – bl.a. som blogger på sin egen blog Drustrups Bogblog www.blog.drustrup.dk og på www.krimifan.dk – har han et godt overblik over genren og fortæller om en god række af de mange krimier, der er udkommet og som er på vej.

Bibliotekar Kirstine Grøngaard inviterer Per Drustrup til biblioteket år efter år

”Jeg synes Per har en fed energi, når han formidler bøger, og så har han fingere på pulsen i forhold til trends og tendenser indenfor krimigenren," fortæller hun.

Udover at medbringe en litteraturliste har Per også ryddet lidt op på sin boghylde og tager bøger med til uddeling blandt deltagerne i krimicaféen.

Det er gratis at deltage, og det bliver morderligt underholdende! Du kan tilmelde dig på bibliotekerne eller på bibliotekets hjemmeside her.

Kilde: Brønderslev Bibliotek
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.