Børneshoppen hjælper gerne foreningslivet med stort og småt

ØHIK Håndbold fik hjælp til klubdragten for klubbens minisport og U6-hold (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Den lokale børnetøjsforretning, Børneshoppen, ønsker at bidrage til lokalsamfundet. Det har de gjort før, og er noget de vil elske at gøre igen, fortæller Maja Albrechtsen.

Det er altid fantastisk, når butikkerne bakker op om foreningerne i området - og det er lige hvad Maja Albrechtsen og Børneshoppen ønsker. Selvom man måske ikke tænker, at de kan hjælpe - så vil de gøre meget for at støtte op om foreningslivet.

“Det vi ikke har, kan vi som regel skaffe. Hos Børneshoppen har vi mulighed for at hjælpe dig som forening,” lyder det fra Maja, der fortæller at man har hjulpet håndboldklubben ØHIK:

“ØHIK Håndbold henvendte sig til os, i håb om at få hjælp til at finde en klubdragt til deres minisport og U6-hold. Da alderen var fra 2-7 år var dette ikke en nem opgave for deres lokale sportsforretning.”


Her ses Oscar i den nye klubdragt, hvor Børneshoppen er repræsenteret på ryggen (Foto: Privat)

“Heldigvis arbejder vi jo med størrelserne fra 0-16 år, så denne opgave tog vi på os. I butikken har vi bla. mærket Hummel, og vi tog derfor kontakt til dem for at høre hvilke muligheder de havde til en klubdragt. Vi fandt den rigtige dragt til børnene og foreningen valgte derefter at bestille 30 dragter hjem.”

På denne måde fik både Børneshoppen og foreningen en god aftale på plads, hvor Børneshoppen nu har reklame på holdets nye klubdragt. Derfor understreger Maja, at det er noget man er villig til at gøre noget mere:

“Står i som forening over for en udfordring i forhold til størrelser eller andet, så vil vi gerne prøve at hjælpe jer. Ring eller kig forbi butikken. Vi står altid klar til at hjælpe,” slutter hun.

Du finder Børneshoppen på Bredgade 18 i Brønderslev, og har mulighed for at ringe til butikken på 98 82 35 31. Derudover finder du seneste nyt på deres Facebookside og hjemmeside.

Kilde: Børneshoppen v/Maja Albrechtsen

Seneste på facebook