Brønderslev Bridgeklub kunne fejre 70 års jubilæum

Guldturnering (Foto: Brønderslev Bridgeklub)
Profilbillede
dato

Brønderslev Bridgeklub blev stiftet i 1952 og kunne således i efteråret 2022 fejre 70 års jubilæum.

Det blev markeret med en stor jubilæumsturnering, hvor 96 bridgespillere fra hele Nordjylland samledes om bridgebordene til en såkaldt Guldpointturnering i klubbens lokaler på Vivalisvej. Mens det tidliger var byens "spidser" der spillede bridge, er det nu om dage helt "almindelige" mennesker, der dyrker denne idræt.

Fælles for alle bridgespillere gælder, at når først man er kommet i gang med at spille bridge, har man en interesse for livet.

Bridgeklubben har i dag 129 medlemmer hvoraf 10 er kursister, der er i gang med at lære spillet. Klubben spiller onsdag eftermiddag og torsdag aften, mens der er undervisning mandag aften.

Støtte fra Norlys Vækstpulje:

- Brønderslev Bridgeklub har netop modtaget støtte herfra i form af et beløb på 21094 kr. Pengene er øremærket til indkøb af IT-udstyr, primært til brug for undervisning. Med udstyret kan klubben nu afholde undervisning i klubbens lokaler på Vivaldisvej, hvor man tidligere måtte låne sig ind hos byens skoler.

Livet er kort  -  spil Bridge

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook