Frederikshavn FI havde taget turen til Brønderslevhallen, hvor Brønderslev IFs U11-drenge ventede deres besøg.
Brønderslev-drengene var i den grad i spillehumør, og formåede dermed at blæse Frederikshavn ud af banen med cifrene 27-9. Altså, en sejr på hele 18 mål til forskel. Derfor var træner, Maria Jespersgaard, glad for drengenes indsats:
“Selv om vi vinder med mange mål, så var det alligevel en fin kamp hvor vi skulle holde fokus i forsvaret, og hvor der var plads til at prøve nogle ting af i angrebet. Drengene var alle i spillehumør og var gode til at spille bolden rundt, komme i fart og gøre hinanden gode.”
Brønderslev IFs præstation udmundede sig i to point og det var holdets tredje sejr på tre kampe. Maria Jespersgaard kan ikke være andet end tilfreds med sine spillere, og særligt to af dem var i virkelig i hopla i weekendens kamp, siger hun:
“Mikkel Storm og Mikkel Karlsen var virkelig i hopla. De lavede mange flotte mål og mange gode assists. Men der blev arbejdet hårdt i begge ender af alle drengene.”
I morgen, torsdag den 3. november, skal Brønderslev IF møde Strandby-Elling Håndbold. Kampen fløjtes i gang klokken 17:00 i Brønderslevhallen.
Kampens resultat:
27-9
til
Brønderslev IF
Række: U11 Drenge A