Brønderslev IFs U11-drenge skulle søndag spille kamp igen, da de fik besøg af Hjallerup IF. Til trods for hjemmebanefordelen kunne Brønderslev IF desværre ikke drage fordel af den, da de tabte 17-18 efter en meget spændende kamp.
Derfor var BI-træner, Maria Jespersgaard, meget ærgerlig over nederlaget, selvom drengene kæmpede godt.
“Megaærgerligt nederlag. De to hold står godt til hinanden, kender hinanden godt og spiller en tæt og spændende kamp.”
Det gik bare ikke som håbet, og Maria Jespersgaard blev gjorde klogere på nogle områder, der kræver forbedring.
“Vi skal finde vores tempo igen og øve vores timing, og så skal vi træne lidt i hvad vi gør når vi kommer i overtal. Vi fik heller ikke nok ud af vores fløje, så det skal vi også have fokus på.”
Selvom hjemmeholdet ikke fik nogle point, kunne Maria stadig se små positive ting i kampen:
“Vi vinder og taber som et hold, sådan er det. På intet tidspunkt gav drengene op, men kæmpede videre, derfor må det være holdet der skal fremhæves denne gang.”
På søndag den 29. januar skal Brønderslev IF møde VRI, Risskov. Kampen fløjtes i gang klokken 14:20 i Bellevuehallerne.
Kampens resultat:
17-18
til
Hjallerup IF
Række: U11 Drenge AA