Strandby-Elling Håndbold havde taget turen til Brønderslevhallen, hvor Brønderslev IF cementerede deres førsteplads i rækken, ved at sende gæsterne hjem med cifrene 30-23.
Inden kampen havde Strandby-Elling muligheden for at æde sig en smule ind på Brønderslev. Det blev dog manet til jorden, og derfor kunne Jacob Libak Hansen stille sig tilfreds med sejren.
“Det blev en noget rodet affære, hvor vi måtte kæmpe hårdt for st få tingene til lykkes - men så trækker vi fra SEIF de sidste 10 minutter.”
Brønderslev fortsatte dermed deres ubesejrede stime, med deres sjette sejr på syv kampe. Særligt forsvarsspillet blev udslagsgivende i fredagens kamp.
“Defensivt står vi ganske fint, især i anden halvleg hvor SEIF kun formår at score 9 mål,” siger Jacob Libak Hansen.
Brønderslev IF indtager dermed en ganske sikker førsteplads, hvor netop SEIF har hele 5 point op til dem. Det er i den grad holdets fortjeneste.
“Igen i dag vil jeg fremhæve holdet, der til trods for en meget uskøn kamp, kæmper sammen og får afgjort kampen til vores fordel.”
Tirsdag den 14. marts skal Brønderslev IF møde Vrå/Børglum IF. Kampen fløjtes i gang klokken 20:00 i Idrætscenter Vendsyssel.
Kampens resultat:
30-23
til
Brønderslev IF
Række: Serie 1 Herrer
<
Brønderslev IF - SEIF (Foto: Privat)
Brønderslev IF - SEIF (Foto: Privat)