Vrå/Børglum IF havde taget turen til Brønderslevhallen, hvor Brønderslev IF gjorde det onde ved gæsterne, der blev sendt hjem med cifrene 27-24. Derfor var det også en tilfreds Kasper Knudsen cheftræner for Brønderslev IF, vi fangede til en reaktion på kampen:
Uskøn affære, men sejr og 2 point! Vi brændte alt for meget i 1. halvleg og det forsatte videre ind i 2. halvleg, det til trods - blev det bedre.
Han fortsætter:
Vi brænder tre chancer på kontra, tre straffe, tre på frit mål i 7mod6-spil og 7 fra 6 meter. Derfor er jeg utrolig tilfreds med, at vores forsvar stod rigtig godt og at vi derfor kunne trække os ud med en sejr.
Kasper havde også et par ord at sætte på sit holds vindende indsats.
Forsvaret stod rigtig godt og kontrafasen lykkedes i store dele og det var med til at gøre forskellen. Igen i dag var vi bedre i vores dårlige periode, end Vrå var i deres og det er med til at tanke selvtillid.
Brønderslev IFs præstation udmundede sig i to point, og cheftræner Knudsen kan ikke være andet end tilfreds med sine spillere.
Vores keepere Jesper og Bette, får fat i de rigtige redninger - på de rigtige tidspunkter og så blev det afgørende at Martin Eriksen fandt melodien for alvor de sidste 15 min. Ritter gjorde det også fortrinligt på højrefløj, hvor han bød ind med nogle vigtige scoringer.
På søndag den 5. december møder Brønderslev IF, Ø. Brønderslev IF. Kampen fløjtes i gang klokken 15:30 i Østsidehallen, Ø. Brønderslev.
Kampens resultat:
27-24
til
Brønderslev IF
Række: Serie 1-Herrer