Kan du lide at synge sammen med andre? Så kan du få rørt stemmebåndene godt og grundigt, når Brønderslev Kirke inviterer til en hyggelig sangaften.
Organist Jonatan Kagan er tovholder, når der synges fra eksempelvis højskolesangbogen og salmebogen. Det kan også være, at der kommer et solo-indslag eller to undervejs.
Du er mere end velkommen til at være med, kom og syng med på de smukke sange og salmer. Arbejdsgruppen for Musik byder også på en forfriskning: En kop kaffe og lidt sødt til ganen.
Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.
Tid: Onsdag den 9. marts 2022, klokken 19.30 - 21.00.
Sted: Brønderslev Kirke.