I Brønderslev Kirke kan du på søndag, som en del af Diakoniens dag, høre kirkesangerne Jeanet og Rune Møller Nielsen synge koncert.
Det er Lene Rom Frederiksen, der spiller på klaver, når sangerne underholder med en bred række sange fra populærmusikken.
Du kan f.eks. høre sange fra film- og musicalverdenen: Mød mig på Cassiopeia, Forelsket i København, Farinelli, The Sound of Music og The Phantom of the Opera. Der synges også Grand Prix hits ved koncerten, krydret med historier om sangernes historie om hvordan de fandt sammen via kærligheden til musikken.
Kom og vær med til en rigtig hyggelig eftermiddag i Brønderslev Kirke.
Entré på 50 kroner betales ved indgangen. Overskuddet går ubeskåret til menighedsplejens aktiviteter i Brønderslev.
Tid: Søndag den 6. februar 2022 klokken 13.30 - 14.45.
Sted: Brønderslev Kirke.