Brønderslev Kommune inviterer til jobmesse i hallerne

dato

Brønderslev Kommune slår dørene op til jobmesse torsdag den 5. marts fra kl. 10.00 til 12.00 i Brønderslev Hallerne. Her kan jobinteresserede møde en række virksomheder, der søger nye medarbejdere.

Uanset om du er ledig, aktivt jobsøgende eller blot ønsker at få et indblik i aktuelle jobmuligheder og fremtidige behov på arbejdsmarkedet, giver messen en unik chance for uformelle samtaler med arbejdsgivere. Det er en god mulighed for at komme tættere på dit næste job.