Søndag klokken 11:40 i Brønderslevhallen var der lagt op til et spændende opgør, da St. Restrup IF havde taget udebaneturen for at møde Brønderslev IF.
De fremmødte blev vidner til en utroligt tæt og intens håndboldkamp, der til sidst endte uden vinder, med resultatet 20-20. Dermed blev til et enkelt point for Louise og Christian Kløves tropper. Trænerteamet havde følgende at sige til kampens udfald.
“Fed kamp med god intensitet. Det var en rigtig god kamp, fordi det er to hold der matcher hinanden rigtig fint, og det derved bliver en god og ligeværdig kamp.”
Brønderslev-pigerne kæmpede til sidste fløjt, men i kampens allersidste sekund måtte de dog se sig indkassere det udlignende mål:
“Vi står rigtig fint i forsvaret, og så lykkedes vi rigtig fint med at få scoret en masse flotte mål på langskud i dag. Vi aftalte inden kampen, at vi skulle kæmpe, alt hvad vi kunne hele kampen, og det gør tøserne virkelig flot. Vi var bagud 9-14 og får kæmpet os op på 20-19, mendesværre scorer St. Restrup i sidste sekund. Men det var nok et meget fair resultat for kampen,” lyder det fra Louise Kløve.
Christian Kløve var meget tilfreds med mange af de ting han så i kampens løb - og det gælder hele vejen rundt:
“Hele holdet skal fremhæves for en kæmpe holdindsats,” siger han.
På søndag den 29. januar skal Brønderslev IF møde Farsø KFUM HK. Kampen fløjtes i gang klokken 15:50 i Brønderslevhallen.
Kampens resultat:
20-20
Række: U11 Piger AA