Brønderslev-pigerne fightede sig til sejren

Brønderslev IF U11 Piger (Foto: L. Kløve)
Profilbillede
dato

I onsdags tog Brønderslev IF turen til Frejlevhallen, hvor de skulle møde St. Restrup IF. Det var til stor succes for netop Brønderslev-pigerne, som kunne notere sig en sejr på cifrene 13-15.

Fra de stolte trænere, Christian og Louise Kløve, lyder det:

“Fantastisk flot kamp af vores tøser, som kæmpede alt hvad de har lært. God og ligeværdig kamp mellem to gode hold, der matchede hinanden godt.”

Hvad var det der fungerede så godt for jer?

“Vi har rigtig godt tempo i både forsvar og angreb. Vi var mega dygtige til at “lukke sammen” i forsvaret om deres gode gennembrudsspillere. Samtidig var vi gode til at spille sammen i angrebet, og gøre hinanden gode.”

Spørger man trænerteamet er der særligt visse ting, der især spillede ind, og alle pigerne bidrog til sejren, understreger de:

“Hele holdet! Kæmpe holdindsats, der var fight og god indstilling hele vejen rundt.”

Brønderslev IF skal i kamp igen mod Aalborg KFUM søndag den 30. oktober. Kampen fløjtes op på Brønderslevhallen klokken 15:00.

Kampens resultat: 13-15 til Brønderslev IF
Række: U11 Pige A

Billeder fra kampen

Kilde: Træner Christian og Louise Kløve, Brønderslev IF - U11 Pige A