Har du nået julegaveindkøbene? Der er hjælp at hente. Specialbutikkerne i Brønderslev har lang åbningstid, så de sidste julegaver kan komme i hus, inden der skal danses om juletræet.
Du kan finde gaven til dine nære i specialbutikkerne, som har åbent til og med den 23. december frem til klokken 18.
Butikkerne i Brønderslev melder tilbage om, at julehandlen har været god, men den har dog ikke slået tidligere rekorder. En del kunder har travlt, og det kan komme bag på dem, at det er jul, og så skal der købes gaver i sidste øjeblik.
Desuden er der flere, der køber deres gaver online, dels fordi det er nemmere i en travl hverdag, men også pga. utryghed i forhold til at blive smittet.
Mens butikkerne i Brønderslev kan se frem til et nogenlunde resultat på julehandlen, ser nethandlen ud til at slå rekord: 4 ud af 10 netbutikker vurderer i en ny analyse fra Dansk Erhverv, at årets julesalg vil blive endnu højere end i 2020.