Bygningskonsulent til Facility Management i Brønderslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  

Bygningskonsulent i Ejendomsservice

I Brønderslev kommune har man besluttet at implementere Facility Management systemet Dalux FM. Et system som samler bygningsinformationer på en central platform, og dermed giver mulighed for at organisere og dele data effektivt gennem en mobil- og webbaserest løsning. 

Systemet skal administreres under Bygningsafdelingen, Ejendomsservice, og vi søger derfor en ny kollega som brænder for at arbejde med Facility Management. 

Du vil blive primus motor og superbruger af Dalux FM, og skal løbende udvikle systemet samt supportere vores servicepersonale og andre brugere af systemet. Derudover vil du helt naturligt indgå i afdelingens øvrige arbejdsopgaver.

Der er tale om en nyoprettet stilling, så du vil få stor mulighed for at sætte dit eget præg på opgaver og indhold i stillingen.

 

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • Implementere Dalux FM i Brønderslev kommune.
  • Opdatere og udbygge Dalux FM, løbende.
  • Registrering og optegning af kommunens bygninger i Revit. 
  • Udarbejde og gennemføre byggeprojekter indenfor alle byggeriet faser.

 

Om dig

  • Du er uddannet bygningskonstruktør med relevant praktisk erfaring, indenfor en politisk styret organisation. 
  • Du har erfaring med projektledelse og styring af anlægsprojekter, herunder også drift- og vedligeholdelse. 
  • Du arbejder struktureret, er proaktiv og er den der skaber overblik.
  • Du har stor byggeteknisk indsigt og tegningsforståelse.
  • Du har erfaring med MS office-pakken, AutoCad, Revit og Dalux FM.
  • Du har gode kommunikationsevner og kan møde bygningsbrugere, leverandører mv. i øjenhøjde.

 

Om os

I Ejendomsservice er vi 6 ansatte som i det daglige løser en bred vifte af opgaver indenfor ejendomsadministration. Med fokus på sammenhængende processer og projekter på tværs af organisationen, er afdelingens primære opgave at sikre optimal drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomsmasse, samt gennemførelse af større og mindre anlægsprojekter. Vi fungerer som intern byggeherrerådgiver for kommunen, herunder institutioner og administrationsbygninger samt køb, salg og leje af ejendomme m.v.

I det daglige har vi en stor kontaktflade til servicepersonale, bygningsbrugere og erhvervslivet, og prioritere en hurtig og god service. Det skal forventes at en del af din arbejdsdag foregår udenfor kontoret. Kørsel vil i den forbindelse hovedsageligt være i kommunens egne biler.

Vi lægger vægt på høj faglighed og på at den enkelte medarbejder kan udvikle sig faglig og personligt i jobbet. Vi er gode kollegaer som har fokus på trivsel samt at der skal være balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Vi benytter bl.a. MS office-pakken, Dalux, AutoCad, Revit, SB SYS og KMD Opus.

Ejendomsservice holder til i Grønnegade 16 i Brønderslev.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen, og din løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.

Der vil forud for ansættelse blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest.

 

Ansættelsesforløb

Ansøgningsfrist er onsdag den 5. juni 2024

Samtaler forventes afholdt i uge 24 

Tiltrædelse tidligst mulig eller senest 1.august 2024

 

 


Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Ole Lund
Leder, Ejendommesservice
99454463, ole.lund@99454545.dk 


Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Grønnegade, 16, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052555

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet