Hvor meget ved du om Brønderslev i “gamle dage”? Brønderslev er en gammel købstad, som snart kan fejre 100 års jubilæum som købstad.
Og i den anledning inviterer MOSS, Museum for Forsyning og Bæredygtighed, til en hyggelig og lærerig byvandring i Brønderslev.
Det er museumsinspektør Anders Kilgast Jensen, der vil folde Brønderslevs historie ud, mens der spadseres rundt i byen. Byvandringen kommer til at handle om den fine købstadstitel, som byen fik i 1921. Der fulgte en række privilegier med titlen, f.eks. skattefritagelse. Det var privilegier, som typisk blev givet af kongen.
Byvandringen varer omtrent 90-120 minutter, og den starter ved Vildmosemuseet på Nørregade 35, 9700 Brønderslev. Adgang sker via Tunnelgade.
Det koster 50 kr. at blive klogere på Brønderslevs historie, og det er muligt at tilmelde sig på forhånd. Det sker ved først til mølle-princippet på mail til Anders Kilgast Jensen: akj@museummoss.dk
Tid: Torsdag d. 14. oktober 2021 kl. 10-12.
Sted: Nørregade 35, 9700 Brønderslev.