Christians Maskin Service bliver til CMS Nord – men virksomheden er den samme

Foto: CMS Nord.
dato

Et velkendt firmanavn skifter udtryk. Christians Maskin Service bliver til CMS Nord – en lokal entreprenør- og anlægsvirksomhed, der hjælper erhverv, landbrug og private med alt fra jord- og gravearbejde til nedbrydning og belægning. Bag det nye navn står fortsat de samme folk og den samme virksomhed.

Et nyt navn er på vej på biler, arbejdstøj og maskiner. Christians Maskin Service fortsætter nemlig fremover som CMS Nord.

Navneskiftet skal give virksomheden et mere moderne navn og en stærkere platform for fremtiden, men for kunderne er meget, som det plejer.

"CMS Nord er stadig den samme virksomhed. Kunderne møder de samme mennesker og kan forvente den samme service som hidtil. Det er vigtigt for os at få fortalt, så ingen er i tvivl," lyder det fra CMS Nord.

Projekt i Langholt. - Foto: CMS Nord
Fra gravearbejde til færdig belægning

CMS Nord løser entreprenør- og anlægsopgaver for både private, landbrug og erhverv. Med mange års praktisk erfaring og en løbende udvidet maskinpark kan virksomheden tage hånd om både mindre og større opgaver.

Arbejdet tæller blandt andet jord- og gravearbejde, udgravning, jordnivellering, udstykninger og forskellige anlægsprojekter. Det kan eksempelvis være klargøring af grunde, flytning af jord eller forberedelse til nye byggerier og udearealer. 

Virksomheden udfører også nedbrydning af mindre bygninger, sokler og betonlag, hvor opgaven håndteres fra selve nedbrydningen til bortskaffelse af materialer.

Derudover hjælper CMS Nord med belægningsarbejde. Det gælder blandt andet indkørsler, terrasser, gangstier og støttemure, hvor både det praktiske resultat og det færdige udtryk er i fokus. 

Belægningsopgaver. - Foto: CMS Nord
Vil man læse mere om CMS Nord, se billeder af udførte opgaver og virksomhedens forskellige arbejdsområder, kan man finde flere oplysninger på hjemmesiden.

"Vi lægger vægt på, at kunderne ved, hvad de kan forvente. Det handler både om kvaliteten af arbejdet, god rådgivning og klare aftaler undervejs," fortæller virksomheden.

Navneskiftet fejres med konkurrence

Det nye navn bliver samtidig markeret med en konkurrence på virksomhedens Facebook-side. Her kan følgerne være med i kampen om to gavekort på hver 2.000 kroner til STARK.

"Vi ville gerne gøre lidt ekstra ud af navneskiftet og have kunder og følgere med på rejsen. CMS Nord er et nyt navn, men alt det, virksomheden er bygget på, tager vi med videre," fortæller virksomheden.

Navnet er altså nyt, mens arbejdet fortsætter som hidtil – nu med CMS Nord på biler, maskiner og arbejdstøj.                  


Kilde: CMS Nord
CMS Nord

Sdr Omfartsvej 322, Brønderslev

25 62 35 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Torsdag: 07.00 - 17.00
Fredag: 07.00 - 14.00
Lørdag & Søndag: Lukket