Dansk brændstofselskab står bag nyt delefællesskab

Foto: Go'on har lavet et nyt gratis initiativ til de lokale..
dato

Det danske brændstofselskab Go'on med tankstationer i Brønderselv, Stenum, Klokkerholm og Jerslev har søsat et nyt initiativ, som skal skabe lokale fællesskaber. Økonomi er skiftet ud med fællesskab i et nyt projekt, som det danske brændstofselskab Go’on står bag og har opkaldt Delefællesskabet. I spidsen for projektet er den danske musiker Anders Blichfeldt.

Danskerne skal lære at deles om tingene, og derfor har Go’on skabt en gratis platform, som man kan benytte sig af, hvis man har brug for at låne eller har ting, som man gerne vil dele med andre for fællesskabets skyld. Det kan være i landsbyen, i grundejerforeningen, i borgerforeningen eller i andre fællesskaber, hvor folk mødes.

”Gennem vores forholdsvis korte historie har vi bestræbt os på at støtte lokale initiativer og fællesskaber, som skaber liv i lokalsamfundene rundt i Danmark. Det er oftest her, at man finder en Go’on station, da 75% af vores stationer er i byer med under 2.500 indbyggere. Vi oplever stor lokal opbakning og loyalitet fra borgerne, og det gav os ideen til at skabe platformen Delefællesskabet, som vi stiller gratis til rådighed for alle. Det er vores lille bidrag til at hjælpe med at skabe mere liv og fællesskab i lokalområderne,” fortæller Mick Kjær, adm.dir i Go’on.

Del og lån for fællesskabets skyld
I Delefællesskabet er der ikke penge mellem folk – her stilles tingene gratis til udlån, og man finder dem via hjemmesiden delefællesskabet.dk. Det er utrolig nemt at oprette et nyt fællesskab, og herefter inviterer man blot sine venner, naboer eller hvem der nu skal være en del af fællesskabet. Herefter opretter man opslag med de ting, man gerne vil låne ud.

Frontfiguren i kampagnen er musiker Anders Blichfeldt, og han var ikke i tvivl om svaret, da han blev spurgt om, han ville være med i det nye initiativ.

”Vi er midt i en tid, hvor mange tænker sig om en ekstra gang, inden de bruger penge. Og hvem siger, at alle behøver en hækklipper, græsslåmaskine eller trailer hjemme på matriklen, hvis man nu kan låne en de få gange om året, som man har behov for det. At dele burde ikke være en økonomi, og det er derfor, jeg har sagt ja til at være med i kampagnen. Med Delefællesskabet får vi gjort op med en del af køb-og-smid-væk-kulturen, og det synes jeg, er et super sympatisk tiltag,” fortæller Anders Blichfeldt om baggrunden for, hvorfor han er med i Delefællesskabet. 

Den populære musiker springer ud som skuespiller i en række små film, som lige nu florerer på de sociale medier, med en opfordring til at starte en lokal gruppe under Delefællesskabet.  

FAKTA: 
Delefællesskabet er et sted, hvor Go’on samler de lokale, hylder bæredygtigheden og hvor du kan oprette et fællesskab samt dele genstande med andre som du har tillid til og bor i nærheden 

Delefællesskabet er en gratis delingstjeneste, som giver lokale mulighed for at dele alt fra værktøj til cykler blandt naboer, kollegaer, virksomheder mv.

Man kan oprette så mange delefællesskaber, som man har lyst til og invitere de personer, som man ønsker at have med i sit delefællesskab

Go’on er 100% dansk ejet brændstofselskab med 187 tankstationer i Danmark

Kom godt i gang med at dele på: www.delefællesskabet.dk

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook