Deltag i Klovneløb i Brønderslev og støt en god sag

Foto: Brønderslev Handel .
Profilbillede
dato

Klovneløb er tilbage i Brønderslev i 2022-udgiven, og har start fra Albani Torv kl. 11.00. Kom og deltag i et sjovt og hyggeligt løb uanset, om du vil gå, lunte eller trippe afsted.

Til Klovneløbet handler det hverken om at komme først eller være hurtigst, men tværtimod et familieløb for alle, der kan gå, kravle, rulle eller løbe.

Ruten er desuden ganske overskuelig og går ad gaderne i midtbyen, hvor du blot følger snoren, som er hængt op i højre side af løberetningen.

Det handler også om at have en sjov og hyggelig dag sammen og på samme tid støtte et godt formål. Når du deltager og betaler for din deltagelse, er du nemlig med til at støtte indlagte børn i Danmark.

Billetprisen går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne. Hunde kan deltage gratis.

For hver deltager bidrager Brønderslev Handel desuden med kr. 10,00 pr. deltager.

Kom frisk og vær med – og kom i god tid. Brønderslev Handel står klar fra kl. 10.30. 

OBS: tilmelding er påkrævet og sker her. 

Via www.danskehospitalsklovne.dk kan du finde en oversigt over de forskellige løb, herunder løbet i Brønderslev.

Kilde: Brønderslev Handel
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.