Den Sikrede Institution Kompasset søger to medarbejdere til vores undervisningstilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen er fast og på fuld tid, med ansættelse fra den 1. juni 2024.

Til Kompassets interne undervisningstilbud søges to medarbejdere med relevant erfaring fra specialområdet og gerne med kreative evner som kan anvendes på værkstedet. Det interne undervisningstilbud består af en skole og et værksted. Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være socialpædagog, håndværker eller underviser. Vi ser også gerne ansøgere fra dig som har en kreativ baggrund som f. eks keramiker eller billedkunst. Kompasset vægter alternative undervisningsstile, udeskole, tema- og projektarbejde højt. 

Kompasset løser på landsplan opgaver for børn og unge i alderen 10-17 år, der anbringes i enten varetægtssurrogat, som led i en afsoning, på social plads f.eks. efter afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, eller på mistanke om vedvarende kriminalitet. Kompasset er et helhedstilbud, som ud over bohusene rummer skole, værksteder og fritidstilbud.

Der er tale om en unik opgave i en velfunderet institution med høj faglighed, som har det erklærede mål at levere et sikret tilbud i faglig særklasse. Målgruppen er kompleks, og dækker over store forskelligheder i problembilledet og ressourcerne ved den enkelte unge.

Vi er på Kompasset i gang med en omstrukturering af vores undervisningstilbud og vi har nu muligheden for at tænke anderledes og kreativt i sammensætning af de medarbejdere som skal indgå i et team sammen med to lærer. Vi søger derfor medarbejdere med forskellige baggrund som er i stand til at indgå i teamet og levere et spændende og alsidigt skole- og værkstedstilbud for de anbragte unge i de rammer det tillades på Kompasset. Der er behov for at man kan tænke kreativt og være omstillingsparat hvis en i forvejen planlagt undervisningsaktivitet kræver noget andet på dagen.

Vi vil have et skole- og værkstedstilbud som tilgodeser og skaber rum til succesoplevelser, motivation og mod til at lære, hvor faglighed og læring kommer i spil på alternative måder og tilgange. Til understøttelse af dette er der behov for et solidt samarbejde mellem faglighederne i undervisningstilbuddet.
På Kompasset har vi et stort udeområde, bålhytte, multibane og hal, som vi ønsker inddraget i undervisningen.

Kerneværdierne professionalisme, ordentlighed og lydhørhed er fundamentet og udgangspunktet for det pædagogiske arbejde og skal sikre, at arbejdet på institutionen gennemsyres af både brugerorienteret, faglig og organisatorisk kvalitet, både i den konfliktforebyggende daglige indsats, og når vores medarbejdere skal kunne agere handleorienteret i det akutte konfliktfelt.
 
Vi forventer at du:

  • har erfaring med arbejdet med unge med særlige vanskeligheder og potentielt udadrettet adfærd
  • kan tænke kreativt i forhold til pædagogisk forståelse og faglige tilgange
  • formår at omsætte dine observationer i dagbogsnotater og udtalelser
  • er indstillet på at arbejde loyalt ud fra værdigrundlag og det pædagogiske grundlag
  • besidder en faglighed, der formås omsat i praksis
  • har gode personlige kompetencer og evne til at skabe en positiv og tillidsfuld kontakt
  • kan arbejde i et velstruktureret miljø, hvor der er fokus på skabelse af positive samværs- og udviklingsrum
  • er i stand til, med pædagogisk/kommunikativ tilgang, i videst muligt omfang at forebygge magtsituationer
  • har evne og vilje til åben kollegial refleksion i pressede situationer
  • er i stand til, og villig til, fysisk og med handlekraft, at gå ind i de situationer, hvor det måtte være påkrævet
  • er etisk velfunderet
  • er i stand til at indgå i et forpligtende samarbejde, såvel med nærmeste kolleger som tværfaglige samarbejdspartnere

Vi tilbyder:
  • Onboarding, hvor du bliver klædt godt på til opgaven, både med undervisning, følgevagter og en mentor
  • indflydelse på den dynamiske og løbende udvikling af en unik institution i Nordjylland i faglig særklasse
  • fokus på skabelsen af et godt og trygt arbejdsmiljø
  • en spændende og struktureret hverdag, med en multifacetteret målgruppe
  • faglig vejledning og sparring med kolleger, ledelse og psykolog
  • tæt og helhedsorienteret tværfagligt samarbejde på tværs af institutionen
  • supervision
  • løn og ansættelse efter overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund, Danmarks Lærerforening eller efter overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere.

Yderligere oplysninger:
Værdigrundlag og pædagogisk grundlag kan findes på Kompassets hjemmeside, på www.kompasset.rn.dk.  For eventuel anden information vedrørende stillingerne kan der rettes henvendelse til Tilbudsleder Charlotte Uldbjerg tlf. 9764 7951.

Der afholdes infomøde på Kompasset den 8. april 2024 kl. 17.00 – 19.00, hvor du er meget velkommen. Her vil du få information om Kompasset som organisation og du vil have mulighed for, at stille spørgsmål til stillingen.
Tilmelding bedes sendt til Tilbudsleder Lotte Uldbjerg på mail c.uldbjerg@rn.dk senest dagen før.

Der indhentes børne- og straffeattest ved eventuel indstilling til ansættelse.
 
Ansøgningsfrist er den 9. april 2024. Ansøgning med relevante papirer sendes via linket.
Da vi erfaringsmæssigt har mange ansøgere, opfordres der til, at ansøgningen vedhæftes billede.
 
Ansættelsessamtaler afholdes den 12. april 2024, invitation til samtaler vil blive sendt senest den 10. april 2024 pr. mail, så hold øje med din mailboks og evt. spamfilter. 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Saturnvej 2, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014154

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet