Der er gang i boligmarkedet i Brønderslev

Profilbillede
dato

Boligerne i Brønderslev er mere og mere eftertragtede blandt boligkøbere.

I 2021 blev der solgt flere boliger i området, sammenlignet med 2020. Det viser nye handelstal fra Boligsiden.dk, ifølge netmediet Ligehernu. 

Hussælgerne kan således varme sig ved et stigende hussalg i Brønderslev: Set i forhold til 2020, er salget af huse steget med 34 procent, kun overgået af Aabenraa Kommune med 35 procent. 

“Der har været gang i handlerne i hele landet, og når salget stiger mest i Aabenraa, Brønderslev og Assens, fortæller det os, at flere dele af landet er blevet mere attraktiv. Det sker i en tid, hvor corona og hjemmearbejde har åbenbaret, at du godt kan bo længere væk fra dit arbejde i et område, hvor du kan få mere bolig for dine penge, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Kilde: Brønderslev LigeHer.Nu