Det Blå Hus i Brønderslev kåret som Danmarks bedste værested

dato

Brønderslev Kommune kan med stor glæde meddele, at Det Blå Hus er blevet kåret til Danmarks bedste værested. Den prestigefyldte pris uddeles af Landsforeningen for Væresteder, og det er de danske væresteders brugere, der både nominerer og stemmer om vinderen.

Denne kåring vækker derfor ekstra stolthed hos kommunen, der sender store lykønskninger til både brugerne og medarbejderne i Det Blå Hus. Det er en bemærkelsesværdig anerkendelse fra fællesskabets egne, der sætter pris på det arbejde, der udføres i værestedet.