Digital Supporter til Økonomi Digital
– kundevendt support, undervisning og digitale løsninger
Har du flair for kundeservice, trives du med teknisk support – og motiveres du af at gøre komplekse systemer lette at forstå for andre? Så er det måske dig, vi leder efter til Økonomi Digital i Agillix.
I Økonomi Digital arbejder vi med digitale økonomisystemer – særligt InterCount og Ø90 – og vi spiller en central rolle i at sikre, at både kunder og kolleger får mest muligt ud af løsningerne i praksis.
Vi har tæt kontakt til kunder, revisorassistenter, rådgivere og systemudviklere, og vores hverdag er præget af dialog, videndeling og samarbejde.
Lad os uddybe kerneopgaven
Som Digital Supporter bliver du en vigtig del af hverdagen i Økonomi Digital. Du er ofte den første, kunder og kolleger møder, når de har spørgsmål til InterCount – og derfor er din rolle afgørende for oplevelsen af både systemet og Agillix.
Dine opgaver spænder bredt, og du får en varieret hverdag med både support, rådgivning og undervisning. Helt konkret kommer du bl.a. til at arbejde med:
Telefonisk og skriftlig support i forbindelse med InterCount
Basis support til både kunder og revisorassistenter
Rådgivning af kunder omkring korrekt set‑up og valg af løsning i InterCount
Kundebesøg med oplæring i InterCount
Afholdelse af undervisning for kunder og kurser for revisorassistenter
Forberedelse og tilpasning af undervisningsmateriale
Ad hoc‑opgaver i Økonomi Digital
I Økonomi Digital får du en rolle med stor kontaktflade, tydelig værdi og mulighed for at udvikle dig i takt med, at du bliver endnu skarpere på systemerne og brugernes behov. Her hjælper vi hinanden – og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Du vil have fast arbejdssted i Brønderslev med en ugentlig arbejdsdag på vores andre lokationer, Aalborg, Fjerritslev, Randers og Hobro. I enkelte tilfælde kan der forekomme aftenarbejde, fx i forbindelse med undervisning.
Hvem er du?
Din baggrund kan være mange ting. Måske kommer du fra en teknisk support‑ eller kundeservicerolle (fx energi, telecom eller IT‑support), hvor du er vant til at hjælpe brugere via telefon og skrift. Det vigtigste er ikke din titel – men din tilgang.
Vi forestiller os, at du:
Har en basisforståelse af Word, Excel og PowerPoint
Har erfaring med systemsupport
Forstår kompleksiteten i systemer, der er integreret med andre systemer
Har interesse for – eller mod på at lære om InterCount og Ø90
Uddannelsesmæssigt kan du fx have en baggrund som IT‑supporter, inden for kundeservice eller en anden relevant service‑ eller IT‑rettet uddannelse.
Som person er du:
Udadvendt, imødekommende og tillidsvækkende
Tålmodig og god til at forklare ting i et sprog, andre forstår
Glad for dialog – både med kunder og kolleger
I stand til at bevare overblikket, også når der er mange henvendelser
Det afsluttende kapitel
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Talent Acquisition, Karoline Kjærager Thomsen, på 21 21 26 77 eller revisorassistent, Randi Brogaard Høberg, på 96 35 12 51.
Opstart forventes i august 2026, men vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Agillix
Agillix-koncernen er en af Nordjyllands største virksomheder med omtrent 500 medarbejdere fordelt på seks lokationer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. I vores rådgivningsforretning har vi mere end 9000 kunder, hvor vi tilbyder faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker vores kunders behov - uanset branche. Vi har specialister, der rådgiver om alt lige fra økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger, specialiseret fagrådgivning til fødevareproduktion samt meget mere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brønderslev, Erhvervsparken, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/244f53b1-dcba-4726-a42d-51eebf2c3787