Din karriere starter her – bliv kontorelev med speciale i offentlig administration i STAR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en af de få, der får mulighed for at blive elev i STAR Brønderslev? Så kan vi garantere dig, at din elevtid bliver spækket med spændende og lærerige arbejdsopgaver. Du vil få indsigt i statskassens mange milliarder, tale med udenlandske borgere, lære at skrive afgørelser og gebærde dig i myndighedsrollen overfor passagerer i de danske lufthavne.

Din elevtid vil byde på en varieret hverdag Som elev i STAR Brønderslev kommer du til at prøve kræfter med et bredt spekter af opgaver i forskellige kontorer, så du får en spændende og alsidig elevtid, som vil give dig et godt fundament til dit fremtidige arbejdsliv. Du vil få tildelt egne opgaver, som løses i samarbejde med en kollega, indtil du er fortrolig med opgaverne. Du vil fortsat altid kunne sparre med en kollega eller få hjælp, hvis du er i tvivl om en opgave. Din arbejdsdag vil ofte være en blanding af nye udfordringer og daglige faste opgaver.

Vi er inddelt i fire teams - EØS, Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA), Regnskabs- og Lufthavnstilsynet. Du vil i løbet af elevtiden få arbejdsopgaver, som er knyttet til EØS, Regnskabs- og Lufthavnstilsynet:

EØS
I EØS træffer vi afgørelser om ret til dokumentation (dokument PD U1/SED) for udenlandske borgeres arbejdsperioder i Danmark til brug for ret til dagpenge i et andet EU/EØS-land. EØS behandler også sager om mellemstatslig refusion og artikel 16-sager, der er særlige lovvalgsaftaler om social sikring. På en almindelig dag i EØS vil du komme til at træffe afgørelser, sende oplysninger til udenlandske myndigheder, tale med udenlandske borgere eller danske arbejdsgivere i telefonvagten og deltage i interne møder.

Regnskabstilsynet
I Regnskabstilsynet byder arbejdsdagen på masser af tal og administration. Du skal være med til at udbetale og administrere statens tilskud til ydelser, som udbetales af a-kasserne, føre løbende regnskab med bevægelser mellem stat og a-kasser, afstemme a-kassernes balancer og refusionsregnskaber samt kontrollere a-kassernes udbetalinger og indbetalinger af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsordningen.

Lufthavnstilsynet
I Lufthavnstilsynet foretager vi kontrol i de danske lufthavne for at se om personer uberettiget har modtaget sociale ydelser under ophold i udlandet. Så står der 'tilsyn' i din kalender, pakker du dit smil og lidt psykisk robusthed i håndbagagen og er klar til dagens kontrol. Du møder til tider frustrerede og undrende borgere, som ikke synes, at vi er den fedeste velkomstkomité i lufthavnen. Det lader du dig ikke slå ud af - du forklarer venligt om formålet med kontrollen.

Udover at du skal tage aktiv del i lufthavnstilsynets kontrolarbejde i hele din elevtid, får du i en periode også til opgave at koordinere lufthavnstilsynet. Det vil sige, at du bl.a. skal lave vagtplaner for, hvem der skal afsted på tilsyn og sørge for at bestille fly og hotel til kontrolmedarbejderne eller andre, der skal på tjenesterejser.

Derudover skal du varetage den administrative sagsbehandling af sagerne fra lufthavnstilsynet. Det betyder, at du efter endt kontrol bl.a. skal være med til at kontrollere, om passagererne har meldt ferie til deres a-kasse eller kommune. Efter hvert lufthavnstilsyn skal du også lave rejseafregninger, så du er med helt fra start til slut i lufthavnstilsynets proces.

Vi sørger selvfølgelig for, at du for en grundig oplæring i vores interne forberedelsesforløb, så du bliver klædt på til myndighedsrollen og kontrolarbejdet i Lufthavnstilsynet.

Om os i kontoret Du bliver en del af et kontor, hvor vi er ca. 45 medarbejdere - en god blanding af studerende, kontoransatte og jurister, fordelt i vores fire teams. Udover de tre teams, du bliver tilknyttet, får du også kolleger, som sidder i CKA, hvor de træffer afgørelser i klagesager om ret til dagpenge og efterløn samt vejleder om reglerne for arbejdsløshedsforsikring.

Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og et smil til dem, vi møder på vores vej.

Bliv vores nye kollega Du er sikkert nysgerrig på, om du har hvad der skal til, for at blive en del af STAR. Du skal være indforstået med, at tilsynene kan være placeret på skæve tider af døgnet, og at arbejdet er
fysisk krævende.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er omstillingsparat og har lyst til at arbejde i forskellige teams i din elevtid
  • er dygtig til at formulere dig, både skriftligt og mundtligt
  • har gode sprogkundskaber i engelsk og/eller tysk – og det er en fordel, men ikke et krav, at du kan tyrkisk, russisk eller arabisk
  • er lærenem og arbejder selvstændigt, men prikker gerne til en erfaren kollega, hvis du er i tvivl om opgaveløsningen
  • er god til at bevare overblikket og kan prioritere din tid i en travl hverdag.
Vi tilbyder bl.a
  • en aktiv personaleforening, der ofte inviterer til arrangementer, som eksempelvis påske-æggejagt på kontoret, sommerfest, DHL-stafet, julefrokost mv.
  • en arbejdsplads med stort fokus på udvikling af den enkelte medarbejder
  • et godt fællesskab på tværs af vores 4 kontorer
  • frugtordning og massagestol.
Som elev hos os får du en spændende og alsidig kontoruddannelse med faglige udfordringer og personlig udvikling. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis. Teorien lærer du på skolen, og det praktiske tager vi os af.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitligt ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi vil gerne have, at du starter den 1. september 2024.

Inden ansættelsens start skal du have bestået EUX-business, eller en HHX. Alternativt har du en HF, STX eller HTX med suppleringsfag. Du kan læse mere om adgangskrav til offentlig administration på www.uddannelsesnaevnet.dk.

Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer praktik hos os med 15 ugers skoleophold.

Du bliver ansat efter OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Dit daglige arbejdssted bliver STAR Brønderslev, Bredgade 60, 9700 Brønderslev.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Peter Steenberg på tlf.nr. 7221 7929.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 7. februar 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 7.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Brønderslev, Bredgade, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974589

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook