Brønderslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Nu åbner nærstationerne i Aars og Brønderslev: Kig forbi
Tirsdag d. 14. september 2021 er der officiel åbning for de nye nærstationer i henholdsvis Aars og Brønderslev, hvor justitsminister Nick Hækkerup vil deltage. Og denne dag er der også åbnet hus for offentligheden. Alle er velkommen til at komme forbi. Læs mere Brønderslev" rel="noopener nofollow" target="_blank">her.
Indbrud i villa
Natten til tirsdag kl. 0308 bemærkede en anmelder på Bjørnbækvej i Hjallerup, at naboens tyverialarm blev aktiveret.Anmelderen bemærkede ligeledes, at der kørte en sølvfarvet Volvo fra stedet. På stedet kunne det konstateres, at gerningsmændene, som anmelderen havde set, var kommet ind via et vindue de havde opbrudt med et koben.
Inde i huset havde de forsøgt at stjæle en designerlampe, hvilket dog ikke lykkedes. Der blev sikret spor på stedet.
Narkopåvirket bilist
Mandag eftermiddag så en anmelder bil, der holdt på parkeringspladsen ved Harald Nyborg i City Syd. Ud over at parkere på stedet valgte føreren at sniffe et ukendt stof. Dette mente anmelderen ikke var foreneligt med at køre bil, og han kontaktede politiet.Politiet nåede ikke frem til stedet, inden bilen kørte, men så at pågældende kørte til sin hjemadresse. Her tog politiet kontakt til føreren, og en narkotest kunne bekræfte hændelsesforløbet. Den gav udslag for amfetamin og methamfetamin.
Føreren blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve. Hans førerret var i forvejen administrativt inddraget.
Solofærdselsuheld med spirituspåvirket bilist
Mandag eftermiddag kl. 1621 skete der et færdselsuheld på Mariendalsvej i Frederikshavn.En fører kørte ad Mariendalsvej mod syd. Vejen svingede, men føreren havde ikke afpasset hastigheden og kørte alt for hurtigt ind i svinget. Han mistede herredømmet og rullede rundt på taget.
Politiet var hurtigt fremme på stedet.
Patruljen kunne konstatere, at føreren var tydeligt påvirket af alkohol og i bilen lå der flere tomme øldåser. Han blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve til endelige bestemmelse af promillen.