Nu er det snart efterårsferie, og hvis du går i skole, så kan du kan se frem til en dejlig uge. Du kan hygge med Netflix i sofaen, sove rigtigt længe og ellers bare lunte rundt derhjemme.
Hvis du får lyst til en sjov aktivitet i løbet af ferien, kan du tage på magisk kreativt værksted på Brønderslev Bibliotek. Værkstedet er beregnet til troldmands-aspiranter i alderen 8-14 år.
Du kan lave din egen troldmandskappe og tryllestav. Brønderslev Bibliotek er nemlig forvandlet til et mekka for fantasy og trolderi i efterårsferien.
Tag en ven med og vær med til magisk kreativt værksted, hvor du laver dit eget troldmandsudstyr. Der skal sys, klippes, limes og males, indtil I har jeres fortryllende kappe og tryllestav.
Der er en bibliotekar i værkstedet, som er klar til at hjælpe med det kreative arbejde. Husk en madpakke og tøj, der kan tåle at blive beskidt.
Det koster 20 kr at deltage, og tilmelding sker her: Magisk kreativt værksted
Tid: Torsdag d. 21. oktober 2021 kl. 10-14.
Sted: Brønderslev Bibliotek, P. N. Jensens Plads 5.