El-konstruktør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

PM ENERGI A/S leverer alle former for standard- og specialløsninger inden for generatoranlæg, nødstrømsanlæg, UPS-anlæg, dieselmotorer, reservedele samt service af disse.

PM ENERGI har eksisteret siden 1942 og er i dag blandt de førende leverandører i Danmark af nødstrømsløsninger, som er installationer, der er med til at opretholde driften i tilfælde af strømsvigt. Virksomheden har med sine 80 år i branchen opbygget et solidt kendskab til alle typer af anlæg og styringer, som findes på markedet.

PM ENERGI har i dag 90 ansatte, hvoraf de fleste er tilknyttet virksomhedens hovedsæde i Brønderslev i Nordjylland, mens de resterende er tilknyttet virksomhedens afdeling i Hedehusene på Sjælland.

Til at imødekomme den solide vækst, som virksomheden oplever, søges der nu en skarp og fagligt dygtig el-konstruktør.  

Fokus på styrings- og tavlekonstruktion

Har du lyst til at arbejde med fremstilling af el-diagrammer til styrings- og eltavler i en markedsledende virksomhed? Som el-konstruktør hos PM ENERGI får du en alsidig rolle i et inspirerende og passioneret arbejdsmiljø med god mulighed for faglig sparring. Du får en hverdag præget af stor selvstændighed, frihed under ansvar og gode muligheder for at bringe din faglighed i spil. Du bliver desuden en del af en markedsledende virksomhed kendetegnet af et stærkt socialt fællesskab, dygtige medarbejdere samt en uformel arbejdskultur med højt til loftet. Der er således tale om en stilling med solid indflydelse på eget virke i virksomheden.

Du får en selvstændig og ansvarsfuld rolle, hvor du med reference til virksomhedens el-tekniske chef, bliver ansvarlig for strømlining af virksomhedens styrings- og effekttavler i samarbejde med dine kollegaer i el-afdelingen bestående af 10 mand, hvoraf 3 kollegaer sidder med lignende opgaver – der er derfor rig mulighed for faglig sparring. Din arbejdsopgaver består bl.a. af følgende;  

  • El-teknisk standardisering, herunder fremstilling, tilretning og oprettelse af el-diagrammer
  • Afvikling af ordrer – herunder generator- og UPS-anlæg
  • Konstruktion af styretavler og effekttavler til generator- og UPS-anlæg
  • Indkøb af komponenter
  • Samarbejde med produktion og projektafdeling i forbindelse med afvikling af projekter
  • Varetage kundekontakt i forbindelse med projekter

For at få succes i jobbet har du en relevant el-teknisk uddannelsesbaggrund som f.eks. elektriker, automatiktekniker, el-installatør, maskinmester eller lignende. Du har en dyb faglig viden og flair for elektriske systemer og erfaring med fremstilling af el-tegninger anses som en klar fordel. Det anses ligeledes som en væsentlig fordel, hvis du har erfaring med at tegne i SEE Electrical. Derudover er det en forudsætning, at du behersker dansk i skrift og tale på et højt niveau, ligesom du kan gøre dig forståelig på engelsk.

Du er bosiddende i en hensigtsmæssig kørselsafstand til PM ENERGI’s hovedkontor i Brønderslev. Der er som udgangspunkt ingen væsentlig rejseaktivitet forbundet med stillingen, men det forventes at du deltager i kundebesøg og SAT test i forbindelse med projekter.

Du er karakteriseret ved at være kvalitetsbevidst, og du ønsker altid at levere de gode resultater. Derfor har du en effektiv og fleksibel tilgang til løsningen og koordineringen af opgaver. Du arbejder selvstændigt og nyder at gøre brug af dine faglige kompetencer, som gør dig i stand til at bevare overblikket, selv i komplekse situationer. Du er struktureret og besidder gode planlægningsevner, som gør at du selvstændigt planlægger din arbejdsdag med den største selvfølge. Du ser muligheder frem for begrænsninger, hvilket sikrer et tillidsfuldt samarbejde med kundekredsen. Du er ligeledes en teamplayer, som med dit gode humør bidrager til et godt og uformelt arbejdsmiljø.       

Er du den nye el-konstruktør til PM ENERGI i Brønderslev, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør Thomas Bech fra Sensu A/S på tlf.: +45 22 89 89 76. Du kan læse mere om PM ENERGI på https://www.pmenergi.dk/.  

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi behandler ansøgninger løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968618

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook