Ernæringsassistent søges til Den Sikrede Institution Kompasset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at lave velsmagende og varieret mad, har du et godt overblik, er selvstændig og er stabil i dit fremmøde, så er det lige dig, vi søger.

Om stillingen:
Kompasset søger en ernæringsassistent til en fast stilling på 30 timer ugentligt, hvor mødetiden er i dagtimerne mandag til fredag. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2023, gerne før.

Du skal brænde for at lave velsmagende og varieret mad fra bunden, og kunne præsentere en alsidig madplan. Du vil sammen med en køkkenmedhjælper, være hovedansvarlige for alle opgaver forbundet med køkkenet. Som hovedansvarlig vil du og din kollega komme til at stå for madplaner, bestilling, indkøb og tilberedning af mad til vores børn, unge og personale, samt til forplejning ved møder og uddannelse.

Derudover skal I varetage rengøring og hygiejne forbundet med køkken, depot og vaskehus.

Du skal kende og kunne håndtere diverse allergener og religiøse hensyn, så dette bliver tilgodeset i planlægningen. Ydermere er Kompasset en akut institution, hvilket vil sige, at de unge ind og udskrives på alle tider af døgnet. Dette kræver, at du er omstillingsparat og hurtigt kan ændre eller tilføje til allerede udarbejdet madplan eller ændret mødeaktivitet.

Målgruppen er kompleks, og kendetegnes ved behov for et sikret tilbud i en periode. Børnenes og de unges problematikker dækker over store forskelligheder i problembillede og ressourcer. Opgaven med børnene og de unge varetages af pædagogisk personale. Du vil dog skulle deltage i en af de daglige opgaver med de unge. Du skal sidde med ved morgenbordet, således at de unge oplever en gennemgående person, som bidrager med hygge og skaber en rolig morgen for alle.

Om Kompasset
Kompasset løser på landsplan opgaver for børn og unge på 12-18 år der anbringes i varetægtssurrogat, som led i en afsoning, på social plads i forbindelse med fx pædagogisk/psykologisk udredning, eller på mistanke om vedvarende kriminalitet. Kompasset er et helhedstilbud, som rummer to bohuse, skole, værksteder og fritidstilbud samt administration. Din primære opgaveløsning vil være i køkkenet i et af bohusene, dine sekundære opgaver kan foregå i depoter, vaskehuset samt køkkener, som er fordelt på hele matriklen.

Kerneværdierne professionalisme, ordentlighed og lydhørhed er fundamentet for alle medarbejdere på Kompasset.

Vi forventer af dig, at du:

  • er uddannet og vant til at arbejde i et køkken
  • er engageret og serviceminded.
  • er selvstændig og struktureret og formår selv at prioritere dine opgaver.
  • er omstillingsparat og trives i en uforudsigelig hverdag.
  • er mødestabil og pligtopfyldende.
  • kan tænke kreativt i forhold til alsidige madplaner og varieret kost.
  • er i stand til at indgå i forpligtende samarbejde samtidig med at du bevarer fokus på egen opgave
  • er engageret og har et godt humør
Vi tilbyder:
  • stor indflydelse på opgaveløsning inden for rammerne
  • fokus på skabelsen af et godt og trygt arbejdsmiljø
  • en spændende og omskiftelig hverdag i et struktureret miljø
  • et positivt og humørfyldt samarbejde på tværs af institutionen
  • en nærværende og opmærksom daglig ledelse

Yderligere oplysninger:
Værdigrundlag og pædagogisk grundlag kan findes på Kompassets hjemmeside, på www.kompasset.rn.dk. For eventuel anden information vedrørende stillingen kan der rettes henvendelse til én af vores afdelingsledere. Disse træffes i dagtimerne på hverdage via tlf. 9764 7950. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med Kost og Ernæringsforbundet.

Du er velkommen:
Synes du, at det lyder spændende, og overvejer du, om vi skal være din kommende arbejdsplads. Så vil vi gerne invitere dig til infomøde på Den Sikrede institution Kompasset den 5. oktober 2023 kl. 17.00 – 19.00, hvor vi vil glæde os til at se dig og fortælle om vores arbejdsplads, samt svare på dine spørgsmål.

Tilmelding bedes sendt til Tilbudsleder Lotte Uldbjerg på mail c.uldbjerg@rn.dk senest dagen før.

Der indhentes børne- og straffeattest ved eventuel indstilling til ansættelse.

Ansøgningsfrist er den 8. oktober 2023. Ansøgning med relevante papirer sendes via linket.Da vi erfaringsmæssigt har mange ansøgere, opfordres der til, at ansøgningen vedhæftes billede.

Ansættelsessamtaler afholdes den 12. oktober 2023, invitation til samtaler vil blive sendt senest den 10. oktober 2023 pr. mail, så hold øje med din mailboks og evt. spamfilter.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Saturnvej 2, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911913

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet