Falck Brønderslev var hurtigt i aktion som led i indsatsen mod en omfattende brand i Skagen Klitplantage. Efter første udkald den 14. juli klokken 23:49 blev autosprøjten sendt fra Brønderslev med to mand, sammen med yderligere styrker fra Aabybro og Hirtshals.
Branden krævede dog mere assistance, hvorfor der den 15. juli klokken 05:38 blev opgraderet med en tankvogn fra Falck med to yderligere brandmænd. Ifølge Nordjyske er branden stadig ikke under kontrol, og alle civile er blevet instrueret i at forlade området.