Brønderslev Badminton Club byder på en aktiv aften for hele familien i dag den 24. oktober. Arrangementet "familiebadminton" finder sted fra kl. 18 til 21 i klubbens lokaler.
Deltagelse er gratis, og både ketchere og bolde kan lånes på stedet, så det eneste familier skal medbringe er indendørs sko og godt humør. Der er mulighed for at købe snacks og drikkevarer til at afslutte aftenen på en hyggelig måde.