De fleste af os kender Finn Nørbygaard som komikeren og sangeren der blandt andet optrådte sammen med sangerinden Jette Torp, og trak fulde huse til sine store shows, men han har også mødt modgang og nedture blandt andet med økonomisk konkurs.
Dette fortæller han om, når Ældre Sagen i Brønderslev inviterer til foredrag den 5. november kl. 19.00 i Brønderslevhallen.
I sit foredrag fortæller Finn Nørbygaard ærligt om både ned- og opture, men også om, hvad det har lært ham, og hvad han laver i dag.
Med sin vanlige underspillede humor (han er jo jyde) byder foredraget på sjove anekdoter og finurlige historier men også på liv, gnist og menneskelige erfaringer fra et turbulent levet liv.
I en pause serveres der 2 stk. smørrebrød og 1 øl/vand. Prisen er kr. 200,- for medlemmer og kr. 250,- for ikke medlemmer.
Tilmelding ved online booking på Ældre Sagen – Brønderslevs hjemmeside eller på tlf. 61 20 45 94/ tlf. 61 78 24 51 Kun få pladser tilbage.