Brønderslev Kommune markerer flagdagen søndag den 5. september ved et arrangement i Rhododendronparken.
Brønderslev Kommune har arrangeret en markering af flagdagen for Danmarks udsendte. Det sker søndag den 5. september klokken 10:00-11:30 i Rhododendronparken. Alle kommunens borgere er inviteret, og dagen byder på et varieret program med både taler, musik, udstilling og højtidelighed.
Programmet for dagen ser således ud:
- Klokken 10.00 spiller Brønderslev Harmoniorkester
- Klokken 10.10 er der velkomsttale ved borgmester Mikael Klitgaard
- Klokken 10.15 hejses flaget ved Torben Houge Nielsen og Kaj Ove Bendixen. Derefter træder inviterede veteraner an og der synges fællessangen “Der er ingenting der maner”.
- Klokken 10.20 er der tale ved Torben Houge Nielsen og derefter et musikalsk indslag ved sangkoret Frejdig.
- Klokken 11.00 kan du opleve et musikalsk indslag ved Brønderslev Harmoniorkester. Efterfølgende er der socialt samvær og grillpølser.
- Klokken 11.00 nedhales flaget og arrangementet afsluttes.