Foredrag: Brug håndarbejde til at mindske stress og angst

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Kom til foredrag på Brønderslev Bibliotek og hør mere om håndarbejdets muligheder for at præge dit liv i positiv retning.

FOF Vendsyssel og Brønderslev Bibliotek inviterer til foredrag, som belyser de gavnlige effekter af at have en passion og udfolde sig kreativt.

Mette Albæk fra Mette Albæk Design kommer og fortæller om hvordan håndarbejde aktivt kan mindske stress, angst og depression og hvilke videnskabelige undersøgelser der kan dokumentere håndarbejdes gavnlige effekt på vores mentale helbred.

Til foredraget vil du blive præsenteret for hvorfor det er en god idé, at strikke hver dag. Du vil også høre hvordan du bedst kan passe på din håndarbejdspassion og hvordan du bevarer den. Du kan få ideer til hvilket håndarbejdsprojekt, du skal vælge for at opnå den terapeutiske effekt. 

Det hele handler om at udnytte håndarbejdets muligheder for at komme i flow, at dyrke mindfulness, at blive motiveret og at opnå den størst mulige trivsel i livet.

Det sker den 16. september klokken 19-21 og du kan læse mere om arrangementet på Brønderslev biblioteks hjemmeside. Det koster 100 kroner at deltage.

Brønderslev Bibliotek overholder alle corona-restriktioner og du kan derfor trygt møde op og deltage i dette arrangement og komme i flow.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook