Foredrag med Bente Klarlund på Forårsmessen

Foto: Stock Photo. Bente Klarlund vil blandt andet snakke om, hvordan man får en sund hjerne.
Profilbillede
dato

Hvordan nedsætter man risikoen for demens? Det kan du blive klogere på, når Bente Klarlund besøger Forårsmessen i Brønderslev med foredraget “Kan risikoen for demens nedsættes?” 

Forebyggelse af demens er et centralt spørgsmål, da der i dag er 84.000 mennesker med en demens-diagnose i Danmark.

Antallet af demente menes at være næsten fordoblet om 25 år, og diagnosen rammer ikke kun den demente, men også de pårørende. 

Men man kan gøre meget for at forebygge demens - for hvad der er godt for hjertet, er også godt for hjernen. Til foredraget vil Klarlund fortælle om, hvad der giver en sund, stærk hjerne, og hvilke risici, der kan svække den. 

Klarlund er en af de mest brugte forskere i medierne inden for emnerne sundhed, kost, motion og danskernes helbred. Hun har skrevet adskillige bøger om emnet og er forfatter til mere end 500 videnskabelige artikler.

Klarlund er en efterspurgt foredragsholder i Danmark og på internationale konferencer.

Du kan købe billet til 50 kroner hos Garant og Agerbæk i Brønderslev.

Tid: Søndag den 10. april 2022, klokken 13.00 - 14.30.

Sted: Brønderslev Hallerne.

Kilde: Redaktionen