Freys Tandteam sætter fokus på unge mennesker og demensramte

Freys Tandteam ønsker at hjælpe de helt unge til en god start ved tandlægen, og de ældre til en tryg behandling (Foto: Freys Tandteam)
Profilbillede
dato

Freys Tandteam kan allerede fra årets start bryste sig af, at man har dygtiggjort sig på kurser og er blevet 'demensven'. På den måde kan klinikken nu tage sig endnu bedre af både de unge og de ældre.

Tandlæge Kristine Frey har tidligere arbejdet i udlandet, og i denne tid påtog Kristine sig en masse erfaring med børnepatienter, og derfor står hun klar til at hjælpe de unge fra 16+ til at komme ud i privat praksis.

For nyligt var Kristine på et kursus i Billund, der netop var angående behandling af unge mennsker.

“Der blev talt om visdomstandsfjernelse inden man blev 22 år og alle former for cariesbehandling, samt dialog om de udfordringer der er mellem den kommunale tandpleje og private tandlægepraksisser på landsplan, da tilskuddet til den enkelte unge følger den enkelte unge,” fortæller Kristine og fortsætter:

“Vi er klar til at møde de unge med de retningslinjer det indebære. Vores fokus er på at skabe den bedst mulige behandling for de unge, og forebyggende behandling er i højsæde.”

Læs også: Freys Tandteam: Godt håndværk, afslappet atmosfære og stor erfaring

Demente skal også have en god og tryg oplevelse
Men fremover er det ikke kun de helt unge, der bliver taget hensyn til. Klinikken er nemlig blevet demensven, som overordnet betyder at mindst 50% af personalet har fået viden om demens og gode råd til, hvordan demensramte mennesker og pårørende kan hjælpes bedst muligt.

“Vi har fået undervisning med fokus på at give de demente en bedre behandling, bedre forstå dem og give dem tryg oplevelse. Derudover har vi fået kendskab til, hvordan vi genkender en person med demens. Pårørende, der fortæller, at patienten har demens er en stor hjælp for os. Vi er opmærksomme på at tale klart, tydeligt og bruge vores kropssprog, have øjenkontakt og tålmodighed med patienten,” lyder det fra Kristine Frey. 


Freys Tandteam har modtaget et diplom for at være demensven (Foto: Freys Tandteam)

“Og så er vi jo en lille klinik, hvor du altid kommer ind til den samme behandler og derved opnår tryghed og kendskab til patienten, i en allerede rolig atmosfære.”

“Vi vil super gerne hjælpe vores helt unge til en god start i privat tandlægepraksis og hjælpe vores ældre til en tryg behandling,” slutter Kristine Frey.

Du finder meget mere om Freys Tandteam på deres Facebookside og hjemmeside.

Besøg Freys Tandteam på adressen Grønnegade 27 i 9700 Brønderslev.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Freys Tandteam