Blå bog
Frits Danielsen er 65 år gammel og stiller op for Venstre.
Han er fritidslandmand og går på jagt.
Frits er født og opvokset i kommunen, han har dog lige haft syv år udenfor Brønderslev Kommune udover det, har han altid boet og arbejdet i Dronninglund.
Hvad betyder Brønderslev kommune for dig?
"Det skal gerne være en velfungerende og udviklende kommune."
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"På opfordring, og jeg har altid haft interesse for at vores nærområde er velfungerende og aktivt."
Hvad er dine politiske mærkesager?
"At Brønderslev Kommune fungerer godt med øje for decentralisering, således at vi kan bevare arbejdspladser og institutioner i de lokale områder.
At ældre og svage samfundsborgere kan blive tilbudt at være i det lokalområde, hvor man ønsker at være, og at der bliver taget hånd om borgere med særlige behov – uanset alder.
Arbejdspladser, uddannelsessteder og institutioner placeret rundt i hele kommunen skal bevares og udbygges, der hvor det giver mening.
At de nye ejere af bygningerne og arealerne omkring Dronninglund Sygehus og kommunen i fællesskab igen får skabt et aktivt og smukt område."
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Sætte mig ind i det politiske arbejde."