Fysioterpeut - barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 1 fysioterapeut til et barselsvikariat i Afdelingen for Forebyggelse, Rehabilitering og Træning, Brønderslev Kommune.

 

Om stillingen:

Vi søger en fysioterapeut til et barselsvikariat i træningsområdet på 37 timer om ugen med ansættelse fra 1.5.2024.

I stillingen vil der være fokus på opgaver indenfor rehabilitering efter SEL § 83a i tæt samarbejde med afdelingens ergoterapeuter. Der vil tillige være opgaver indenfor det medicinske og ortopædkirurgiske område efter Sundhedsloven § 140 samt Vederlagsfri Fysioterapi.

Du vil komme til at varetage genoptræning og rehabilitering i borgers eget hjem, samt individuel træning og sam-træning på hold i kommunens to Sundhedscentre i hhv. Brønderslev og Dronninglund

Du vil være ansat i hele Brønderslev Kommune, men dit primære arbejdssted vil være Sundhedscenteret i Brønderslev.

 

Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Genoptræning, træning og rehabilitering af visiterede borgere
  • Målafklaring for forløbet i dialog med den enkelte borger og evt. dennes pårørende samt tilrettelæggelse af den enkelte borgers forløb
  • Deltagelse i tværfagligt samarbejde og koordinering af borgerforløb både internt i afdelingen og eksternt i kommunen
  • Motivationsarbejde med sigte på at udsluse borgere til varige motionstilbud efter endt genoptræning.
  • Tilrettelæggelse af eget arbejde med fokus på optimal kvalitativ og kvantitativ udnyttelse af ressourcer i eget og kollegers arbejde

 

Vi søger en terapeut, der:

  • Er uddannet fysioterapeut og gerne har erfaring med de kommunale opgaver indenfor ovennævnte områder
  • Motiveres af dagligt at have en bred kontaktflade
  • Har gode samarbejdsevner, hvor dialog og lydhørhed præger relationen
  • Kan arbejde selvstændigt, beslutsomt og fleksibelt
  • Kan dokumentere fagligt og præcist i den skriftlige dokumentation
  • Kan bidrage til trivsel hos borgere og kolleger

 

Vi tilbyder:

  • En afdeling, hvor der er stort fokus på udvikling med 2 faglige koordinatorer som tovholdere
  • Et selvtilrettelæggende arbejdsliv, hvor du styrer din egen kalender efter fordeling af visiterede borgere indenfor rammerne af en BUM-model
  • En afdeling, der har fokus på udslusning til varig motion. Projektet styres en projektmedarbejder.
  • En afdeling med 40 kolleger bestående af fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, diætister, kostvejleder og administrativt personale, der alle arbejder i mindre teams.
  • Mono- og tværfaglige teammøder, samt afdelings- og udviklingsmøder, og sociale events, hvor vi ryster sammen og nyder hinandens selskab.

 

Det er er forudsætning, at du har kørekort og kan anvende egen bil.

Løn og ansættelsesvilkår i følge overenskomst.

Ansøgningsfrist er fredag d. 8. marts kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 19. marts 2024.

 

Spørgsmål til stillingen:

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Helle Rasmussen, leder af Sundhedsområdet (99454441/ 41918335)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Tolstrupvej, 91, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994437

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook