Gæstehuset i Brønderslev søger ny dagplejer til en fast stilling på 37 timer snarest.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gæstehuset er en del af dagplejen i Brønderslev kommune. Gæstehuset er beliggende Hedelundsgade 2 i Brønderslev by. Der er pt 4 fastansatte og en vikar i Gæstehuset, hvor den ledige stilling er en fast stilling på 37 timer. 

Gæstehuset har dejlige lyse lokaler, et rum til kreative aktiviteter, motorik rum til fysisk udfoldelse. Gæstehuset er indrettet med læringsmiljøer, som tilgodeser små børns behov. Der er en dejlig legeplads tilknyttet med redskaber, der inspirerer til forskellig leg.

Der er desuden ved at blive oprettet en vuggestue i lokalerne ved siden af, hvor der ses et samarbejde imellem vuggestuen og Gæstehuset.

Gæstehuset tager hver dag imod børn fra de kommunale dagplejere, som har sygdom eller andet fravær. Gæstehuset har desuden børn placeret over længere perioder i forbindelse med langtidsfravær. Der er plads til 20 børn i alderen 0-2 år.

Vi søger en medarbejder der har hjertet på rette sted, med blik for den nødvendige omsorg for små børn. Du skal være stærk i at relationsdannelse og være tryghedsskabende. Gæstehusets personale ønsker sig en ny kollega, som har samme arbejdsglæde og positive tilgang til en vekslende og til tider omskiftelig dag. De har et supergodt samarbejde, som de ønsker du bliver en del af.

Brønderslev kommune arbejder med en strategi for 0-16 år, hvor overskriften er ”Dagtilbud for alle børn” derfor forventes det at du arbejder med at: 

  • anerkender og italesætter med afsæt i Brønderslev kommunes Børnesyn, at alle børn uanset livsvilkår og behov, er en del af dagligdagen og den pædagogiske opgave.
  • justerer læringsmiljøer i forhold til den aktuelle børnegruppes behov, interesser og perspektiver på baggrund af observationer, drøftelser og sparring.
  • tilrettelægger den pædagogiske praksis ved brug af almen- og specialpædagogiske kompetencer med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. 
  • kan løse den pædagogiske opgave med alle børn, uanset livsvilkår og behov.

Arbejdet i Gæstehuset foregår i tæt samarbejde med dagplejepædagog og Områdeleder.
Dagplejepædagogen har deltagelse i praksis og faglig sparring med personalet i Gæstehuset.

Du forventes at kunne samarbejde tæt med dine kollegaer i Gæstehuset. De arbejder dygtigt og selvstændigt i hverdagen og har stærke relationskompetencer og et professionelt forældresamarbejde.

Du vil tilbydes dagplejernes grunduddannelse og på sigt en ICDP-uddannelse.

Kontakt Områdeleder Mette Als for en uforpligtende snak, hvis du har spørgsmål vedr stillingen. meal@99454545.dk/23490142
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Sidste frist for at sende ansøgningen er 19.2 kl 8
Samtaler forventes afholdt mandag d. 26.2 fra kl 13 på dagplejekontoret Grønnegade 16 2. sal

Læs om Gæstehuset på vores hjemmeside: Gæstehus | Dagplejen Brønderslev (aula.dk)
Læs mere om vores børnesyn: boernesyn_web.indd (bronderslev.dk)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Hedelundsgade, 2, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986656

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook