Garanti for cuteness på biblioteket

bogreolerne bugner med bøger om dyr. I efterårsferien kommer rigtige, levende dyr forbi.
dato


Der er garanti for cuteness og mulighed for at blive lidt klogere på dyr, når kulturformidler Rikke Ejlertsen tager nogle af sine dyr med på arbejde i efterårsferien.

Brønderslev Bibliotek inviterer nemlig alle børn og deres familier på besøg for at møde blandt andet græske landskildpadder, kaniner, vandrende blade og nogle af de andre mange dyr, der bor hjemme hos Rikke.

Rikke og dyrene får travlt, for de skal både besøge biblioteket i Brønderslev mandag den 14. oktober og filialerne i Hjallerup og Dronninglund, hhv.  tirsdag den 15. og fredag den 18. oktober. Alle dage klokken 10-11:30.
 
Arrangementerne er delt to afdelinger. Først fortæller Rikke Ejlertsen om de forskellige dyr og, hvordan man passer dem. Derefter er der mulighed for at komme tæt på dem og endda få lov at holde nogle af dem.
 
Vidste du f.eks.
• at vandrende blade ofte lysegrønne, men også findes i brune, gule og lyserøde efterårsnuancer. Og at de, ligesom slanger, skifter ham?
• at en græsk landskildpadde kan blive op til 25 cm lang og 100 år gammel? – De kan i øvrigt godt bide, men gør det yderst sjældent.
 
Det er gratis at deltage. Billetter skal dog bestilles via ww.bronderslevbib.dk, da der er begrænset antal pladser. Både børn og voksne skal have en billet.
 
www.bronderslevbib.dk
Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.