Genbrugsbutikken Guldloppen lukker

Foto: Canva. Corona-nedlukningen har medført, at Guldloppen lukker
Profilbillede
dato

For godt fire år siden startede Dorthe Pedersen genbrugsbutikken Guldloppen, for at skaffe penge til velgørende formål. Dette satte Corona-nedlukningen en stopper for.

Corona-nedlukningen har betydet, at butikkens overskud forsvandt, og hun selv har måtte betale for butikkens husleje. 

Før Corona var genbrugsbutikken en succes. Folk var søde til at aflevere deres ting og endte ofte med at gå hjem med noget nyt.
Dette betød, at Dorthe Pedersen kunne aflevere hele 40.000 kr. til Knæk Cancer og De Danske Hospitalsklove.

Corona spøger stadig

Selvom det nu er muligt at åbne Guldloppen er der stadig problemer. De frivillige, der tidligere var en stor og vigtig del af Guldloppen er alle i risikogruppen i forhold til corona, så de har meldt fra.
Det betyder, at butikken både mangler omsætning og frivillige, der kan hjælpe til.

Det betyder, at Dorthe Petersen lukker og frem til og med februar kan man købe i Guldloppen til en stærk reduceret pris, og der er lavet aftaler om Abbe Pieres Klunsere, Mødrehjælpen og Røde Kors om, at de får de varer der ikke bliver solgt.

Dorthe håber, at der i fremtiden vil komme nye projekter hun kan kaste sig over – og det må gerne være inden for velgørenhed.

Kilde: Ligeher.nu