Gratis koncert - Mere skønhed i psykiatrien med ME AND MARIA

Profilbillede
dato

Sanger der tænder lys i mørket i Brønderslev Bibliotek 

Alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger angående COVID-19 bliver selvfølgelig overholdt, så koncerten roligt kan nydes i tryghed

Mød to engagerede musikere, der brænder for mere skønhed og kreativitet i psykiatrien.

Oplev en fortællekoncert, hvor ME AND MARIA deler ud af deres fantastiske erfaringer med at spille koncerter for indlagte på “den lukkede.”

Mærk denne aften, hvad det er, deres sange kan 

Sangerinde, Maria Anna Rosenberg 40 år, mistede sin mor til selvmord i 2011. Dengang efterlyste Maria forgæves kreativitet i psykiatrien de steder, som hendes mor var indlagt.

'Min mor forsvandt for øjnene af mig. Jeg rakte ud, men kunne til sidst slet ikke nå hende. Men når jeg fik rigtig kontakt, skete det, fordi vi så noget smukt, og så fortalte hun mig pludselig en historie, som da jeg var lille, eller vi kunne grine over noget sjovt i en bog eller synge noget sammen. Det opstod altid ud af skønhed midt i alt det grå og sterile. Det kom fra noget smukt, der kaldte på mennesket bag sygdommen.

Det er dét, vi nu forsøger at gøre med vores koncerter.”

ME AND MARIA har flere gange arbejdet sammen med Søren Magnussen i projekt 'Frirum i Psykiatrien'. De har givet koncerter på 'den lukkede', og fortalt om det i store medier, som Go' Morgen Danmark TV2, Dagbladet Information og Familie Journal.
De tager landet rundt, og giver koncerter for Bedre Psykiatri, SIND og for 'Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord', og møder stor opbakning til idéen om mere skønhed i psykiatrien.  

Der er stor opbakning til musikernes ønske om mere skønhed for de indlagte, og derfor er flere stærke lokale kræfter gået sammen om at afholde koncerten. Det er Venneforeningen for psykisk sårbare, som samarbejder med Brønderslev socialpsykiatri, SIND Brønderslev, Efterladte efter Selvmord lokalkreds Nordjylland og Lokalrådet i Det Blå Hus

Kom med til koncert, hvor man kan finde genkendelse og fællesskab 

Nyd et intenst nærvær, plads til sårbarhed og lys og lyst til forandring.

Alle SSTs retningslinjer overholdes, så koncerten trygt kan nydes. Der er derfor begrænset plads.

Hvis man sikre sig en plads, gøres det gratis via : https://venneforening.nemtilmeld.dk/?fbclid=IwAR2s71s2Q86d3Y5xas27id0p8jWEqBNrWRERWP5J-m8r6M-xNOaEV0zue-g

Der vil være en pause, hvor det er muligt at få forfriskninger.

ME AND MARIA har eksisteret siden 2015, da Maria Anna Rosenberg (vokal/keyboard) og Johannes Pehrson (basguitar/vokal), efter en del tid i de samme øvelokaler, besluttede sig for at samarbejde med egne sange og tekster. Et samarbejde, der har båret frugt, selvom de to sangskrivere kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria med baggrund i musicalen og kirke, og Johannes i rocken.

“Vi er så glade for, hvor megen opmærksomhed, der er begyndt at være på musik og kreativitet i psykiatrien. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser, når vi har spillet koncerter for både indlagte og pårørende, og vi er stolte af at skulle spille i Brønderslev. Vi glæder os meget til at dele ud af både musik og erfaringer til koncerten,” smiler Johannes Pehrson.

Dato: Torsdag den 17. september 2020 
Tidspunkt: Kl. 19-21 - Dørene åbnes kl. 18:30
Pris: Gratis entré
Adresse: Brønderslev bibliotek, P.N Jensens Plads 5, 9700 Brønderslev 

Kilde: ME AND MARIA