Grønt stof tilsat fjernvarmeanlæg i Brønderslev

dato

Brønderslev Varme har den 22. september tilsat et grønt farvesporstof til fjernvarmeanlæggene i byen. Initiativet er iværksat som en metode til identificering af eventuelle skader på systemet.

Hvis beboere oplever, at deres vand er grønt eller gult og fedtet, kan det tyde på en fejl i varmtvandsbeholderen, hvor fjernvarmevand er trængt ind i drikkevandsforsyningen. Skulle dette forekomme, opfordres der til øjeblikkelig kontakt med Brønderslev Varme, da vandet indeholder kemikalier, som gør det uegnet til drikkevand.