Håndbold-EM i Ungarn er for døren, og de danske håndboldherrer skal igen i aktion. I Brønderslev IF ser man frem til slutrunden med optimisme og en stor tilkommen af idolisering som følge af EM-feberen.
Maria Jespersgaard, som er cheftræner for U13-pigerne og U11-drengene i Brønderslev IF, fortæller hvad det betyder for sine unge spillere, at der er en slutrunde lige om hjørnet:
"Når der er VM eller EM i håndbold, så kan vi godt mærke det i klubben, især på drengene. Når spillerne kommer til træning har de lige noget de skal prøve af. Det de har set i kampene skal eksperimenteres. De fleste går op i slutrunderne, ser kampene og snakker om de gode spillere, som de drømmer om at blive."
Man forstår godt, at de unge mennesker drømmer om at blive som de store landsholdsstjerner. Maria Jespersgaard har spurgt sine spillere hvem de glæder sig mest til at se under slutrunden:
"Mine U13 piger nævner især Mathias Gidsel og Rasmus Lauge. Mine U11 drenge nævner også Gidsel og Lauge, men også Jacob Holm og især Niklas Landin, da drengene elsker at stå på mål til træning."
Med den spænding og glæde der følger med slutrunden i Brønderslev IF, havde de også forhåbninger om at kunne lave specifikke arrangementer dertil. Coronaen står lidt i vejen, men Maria Jespersgaard holder døren lidt på klem:
"Vi ville gerne have lavet nogle arrangementer, men det står coronaen i vejen for. Men hvis Danmark når finalen og Corona-situationen er en anden, kan vi måske nå at stable noget på benene."
Og Danmark må ekstra gerne nå finalen, for det er også det de unge spillere fra Brønderslev forventer, og der er især én modstander de ekstra gerne vil se Danmark vinde over:
"Vi er ikke i tvivl om at Danmark når hele vejen til finalen, og vi håber at de der slår Frankrig, så vi kan få revanche for OL!"